Dansk Industris kommentar til regeringens vækstredegørelse.
28-05-2008
Dansk Industris kommentar til regeringens vækstredegørelse.
- Verdens vækstcentre skifter placering over tid. Derfor er høj vækst og velstand i dag ikke nogen garanti for høj vækst i fremtiden. Hvis virksomhederne skal kunne overleve og udvikle sig i en stadig hårdere international konkurrence, må hvert et hjørne af erhvervslovgivningen løbende analyseres. Regeringen har allerede gennemført flere initiativer, der trækker i den rigtige retning. Men på en række vigtige områder mangler Folketinget desværre beslutningskraft, og det kan koste dyrt i den sidste ende, siger direktør Ole Krog, DI, i en kommentar til regeringens netop offentliggjorte Vækstredegørelse ´03.
- Redegørelsen viser, at Danmark ligger helt i bund blandt de 21 OECD-lande, når det gælder de samlede rammevilkår på arbejdsmarkedet. Der er udtalte behov for reformer af de danske velfærdsordninger, hvis arbejdsmarkedet skal bidrage til at sikre Danmark en plads i fremtidens internationale konkurrence. Der må derfor udvises en stærk politisk vilje til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige reformer, når Velfærdskommissionen har afsluttet sit arbejde i 2005, siger DI-direktøren.
- Vækstredegørelsen viser at Danmark ligger i den bløde mellemgruppe, når det gælder forskning og udvikling. Det mellemgode er ikke tilstrækkeligt. Vi må have fuld fart på forskning og innovation herhjemme. Det skal især ske gennem et bedre samspil mellem den offentlige og den private forskning. Men det kræver også større offentlige forskningsbevillinger. Derfor efterlyser DI en plan for, hvordan den offentlige forskning skal finansieres i de kommende år, siger Ole Krog.
- En stærkere dansk vækst kræver, at det bedre skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats og at uddanne sig. De første rigtige skridt er taget med skattestoppet og de mindre lettelser i marginalskatten, der træder i kraft fra årsskiftet. Regeringens redegørelse dokumenterer, at vi må langt videre ad denne vej. Det hæmmer initiativ- og iværksætterlysten, at marginalskatten er høj ved selv lavere indkomster. Det er skuffende, at lavere marginalskatter ikke er med på regeringens liste over initiativer til styrkelse af væksten i Danmark, påpeger Ole Krog.
- Ifølge vækstredegørelsen betaler danskerne generelt fire pct. mere for varerne, end forbrugerne gør i andre lande. Dette resultat er ikke overraskende. fordi de højere danske priser er et resultat af en mindre lønspredning end i udlandet og en række offentligt fastsatte begrænsninger for konkurrence, slutter DI-direktøren.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger