UgensErhverv.dk

Hurtigt stilladskursus

Erfarne stilladsarbejdere kan nøjes med en endags stopprøve.

28-05-2008

I stedet for et treugers kursus kan erfarne stilladsarbejdere nøjes med en endags stopprøve.

Alle bygnings- og anlægsarbejdere, der er beskæftiget med stilladsbygning, skal have gennemført et kursus i stilladsbygning. Men hvis der er tale om erfarne stilladsarbejdere med mange år i højden, kan de dog nøjes med en stopprøve, hvor de skal svare på 25 spørgsmål.
Det normale kursus varer tre uger.

For erfarne bygnings- og anlægsarbejdere er der mulighed for at blive undtaget for krav om treugers kurset ved at bestå en stopprøve.

Målet med prøven er at afklare, om de teoretiske og praktiske færdigheder svarer til den viden, der opnås på treugers kurset.

Stopprøven tager en dag. Prøven er inddelt i en teoretisk prøve og en praktisk øvelse.
Den teoretiske prøve er udformet som en multiple-choice prøve – det betyder, at der stilles et spørgsmål, hvor der er givet flere mulige svar, hvoraf kun ét er rigtigt.
Prøven består af 25 spørgsmål. For at bestå prøven skal 20 af de 25 spørgsmål være besvaret korrekt.

De 25 spørgsmål er udtaget blandt 100 spørgsmål, der er udarbejdet af Entreprenørbranchens Fællesudvalg i samarbejde med to uddannelsesinstitutioner.
Hvis den teoretiske prøve er bestået, fortsættes der med den praktiske prøve. Prøven består af en stilladsbygningsopgave. Denne opgave skal udføres som en tomands opgave.

Det er muligt at forberede sig til prøven. Dansk Byggeri har således et link på deres hjemmeside, hvor man kan læse spørgsmålene, og der er også henvisninger til, hvor man kan finde svarene på dem.

De 100 spørgsmål kan læses på
www.danskbyggeri.dk/stopproeve
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete