Indeklimaet i undervisningslokalerne på Hillerød Handelsskole reguleres med en ventilationsløsning, hvor selve loftpladerne er indblæsningsarmaturet.
28-05-2008
Indeklimaet i undervisningslokalerne på Hillerød Handelsskole reguleres med en ventilationsløsning, hvor selve loftpladerne er indblæsningsarmaturet. Løsningen fremhæves for at kunne operere med en lavere indblæsningstemperatur end et traditionelt ventilationssystem.
Af Niels Nielsen
Fraværet af indblæsningsarmaturer i lofterne i undervisningslokalerne på den nye del af Hillerød Handelsskole skyldes ikke anvendelsen af naturlig ventilation til regulering af den indendørs komfort. Årsagen er valget af en ventilationsløsning, hvor den friske luft blæses ind gennem selve loftspladerne. Herved reduceres de synlige installationer i loftet til belysningsarmaturerne og sprinkleranlæggets små dyser, og der opnås en roligere og mere ensartet loftsflade.
I staldanlæg
Ventilationssystemet er baseret på lavimpulsventilation, hvor indblæsningsluften spredes over et større areal end med et traditionel system, hvor luften blæses ind på udvalgte punkter.
- Bygningerne i dag er bedre isolerede og samtidig betyder stadig mere elektronisk udstyr i kontorerne et større behov for både køling og ventilation, forklarer salgs- og produktchef Kent Vium Pedersen fra ventilationsvirksomheden Disa Danmark, der har udviklet løsningen i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus samt producenterne af loftssystemer L. Hammerich & Co. og Rockfon.
- Med dette system er det i princippet muligt at udnytte hele loftsfladen til indblæsning og derved kører med luftskifter større end 10 h-1 og en undertemperatur på op til 10 grader, uden at der opstår trækfornemmelse hos brugerne.
Ventilationsloftet er i grundprincippet en videreudvikling af et diffust ventilationssystem, der igennem flere år har været anvendt i staldanlæg.
Indeklima-mærket
På Hillerød Handelsskole blæses den friske luft ind over det nedhængte loft fra ventilationsrør over loftet ude i midterkorridoren, der forbinder undervisningslokalerne. I rummet mellem etagedæk og det nedhængte loft skabes herved et tryk-kammer, der presser luften gennem loftpladerne ned i undervisningslokalet.
Loftpladerne er traditionelle træbeton-plader, der har en struktur, som sikrer en optimal luftfordeling, samtidig med at tryk-tabet ikke er større end at der kan opretholdes et overtryk i trykkammeret.
Ikke alle loftplader fungerer som indblæsningsarmatur. Alt efter lokalets indretning og ventilationsbehov er 10-25 procent af loftfladens plader aktive. Resten har en bagside beklædt med lyddæmpende mineraluld.
- Mineraluldspladerne bliver forseglet på alle kanter og alle loftspladerne bliver pakket ind på fabrikken, så der ikke er mulighed for at der kan komme støv ind i systemet under transport og opbevaring, forklarer Kent Vium Pedersen.
- Ventilationsloftet er desuden blevet testet for partikelafgivelse og afgasning, og opnået godkendelse hos Dansk Indeklima Mærkning.
I undervisningslokalerne på Hillerød Handelsskole er loftspladerne skruet fast, men pladerne kan også monteres med et skinnesystem. Ved opsætningen af loftet er det vigtigt at mineraluldspladernes forsegling ikke brydes.

Den friske luft blæses ind mellem etagedæk og nedhængt loft, hvorved der skabes et overtryk, der presser luften gennem træbeton-pladerne ned i undervisningslokalerne. 10-25 procent af pladerne er aktive, mens resten er beklædt på bagsiden med en lyddæmpende mineraluld, der er forseglet for at undgå støv i systemet. – Foto: Tom Bartho.

Ventilationsloftet reducerer de synlige installationer i loftet til belysningsarmaturer og sprinkleranlæggets små dyser, hvorved der opnås en roligere og mere ensartet loftsflade. – Foto: Tom Bartho.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete