UgensErhverv.dk

Erhvervspark med golf

Erhvervsområdet Kildebjerg Ry vest for Århus bliver landets første erhvervspark med tilhørende parcelhuse, lejligheder og 18-hullers golfbane.

28-05-2008

Fremtidsforsker og ph.d. Jesper Bo Jensen, der i mange år har forsket i fremtidens boformer og arbejdsliv, ser Kildebjerg Ry som det første danske eksempel på en ny international tendens: At grænserne mellem arbejde og fritid nedbrydes helt fysisk i form af integrering af erhvervsbebyggelse, boliger og fritidsaktiviteter.
Han forudser flere lignende erhvervsparker i Danmark.

- Vi har set det i Frankrig, men nu er udviklingen endelig kommet til Danmark. En integrering af bolig, fritid og erhverv skaber værdi for alle parter. F.eks. i form af tidsbesparelser på pendling og bedre muligheder for at se familien i løbet af dagen, siger fremtidsforskeren.

Han mener, at adskillelsen af fritid og arbejde er et levn fra industrisamfundet.

- Nutidens videnvirksomheder larmer og forurener ikke som fabrikkerne i gamle dage, og derfor er der ingen grund til at forlade hjemmet og pendle i timevis for at komme til arbejdspladsen, mener han.

Erhvervsparken Kildebjerg Ry kommer til at bestå af 524 boliger, 70.000 etagekvadratmeter til erhverv og 10.000 etagekvadratmeter til offentlige formål og fritidsfaciliteter, herunder en 18-hullers golfbane.

Det er målet at tiltrække videnbaserede virksomheder inden for primært sundhed og healthcare fra Danmark og udlandet til erhvervsparken, som ventes påbegyndt i 2004.
Borgmesteren i Ry, Jonna Grønver (V), har følgende kommentar:

- At integrere bolig, erhverv og fritid åbner for nye helhedsorienterede arbejds- og samlivsformer - især i vidensektoren, hvor det sjældent er 8-16 mentaliteten, der hersker.’

-tm



Perspektivtegning af erhvervsparken Kildebjerg Ry.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger