UgensErhverv.dk

Sælg byggematerialer i Rusland

Russisk vækst skaber nyt marked for danske producenter og forhandlere.

28-05-2008

Russisk vækst skaber nyt marked for danske producenter og forhandlere.

Det russiske boligmarked er i voldsom vækst. Det skaber muligheder for danske producenter og forhandlere af byggematerialer. Og det er med at gribe chancen, mener interesseorganisationerne Dansk Industri og Byggematerialeindustrien, der tilbyder hjælp til virksomheder, så de lettere kan skaffe sig kontakter i Rusland.

Ifølge organisationerne medfører væksten i russernes realindkomst at salget af byggematerialer vokser med 10-15% om året.

Baggrunden er, at den russiske middelklasse investerer i stor udstrækning i forbedring af boligen og i køb af nybyggeri. Og de er kvalitetsbevidste, når det gælder valg af materialer.

Ifølge organisationerne er der en stor vækst i bolig- og forretningsbyggeri i de russiske byer. Det er udbredt at købe en rå lejlighed, som så skal sættes i stand. Udover boligbyggeriet bygges der mange business-centre og andet forretningsbyggeri.

I Skt. Petersborg og Moskva foregår en stor del af materialesalget i byggemarkeder, hvor 80-90% af varerne er fra vesten. Importen foretages såvel af byggemarkederne som af agenter og importfirmaer.

”Business to business” varetages typisk af grossister, oplyser Dansk Industri og Byggematerialeindustrien.

Organisationerne afholder fra 2.- 4. februar 2004 i samarbejde med generalkonsulatet i Skt. Petersborg et byggefremstød, hvor der er mulighed for kontaktmøder med russiske importører, agenter og andre.

Efterfølgende vil der være lejlighed til kunde-samtaler samt byggeribesøg.
Nærmere orientering på www.di.dk
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger