UgensErhverv.dk

Fortsat farligt at arbejde på byggepladser

AT afslører alvorlige sikkerhedsproblemer i forbindelse med arbejde i højden på hver tredje besøgte arbejdsplads.

28-05-2008

AT afslører alvorlige sikkerhedsproblemer i forbindelse med arbejde i højden på hver tredje besøgte arbejdsplads.

Af journalist Lars Solberg

Hver tredje byggearbejdsplads havde alvorlige sikkerhedsproblemer, da Arbejdstilsynet i september besøgte 413 byggepladser, som led i en fælles europæisk kampagne, hvor sikkerheden ved arbejde i højden skulle kontrolleres.

Kampagne-besøgene fandt også sted i juni måned, hvor tallene var lidt bedre. AT besøgte her 280 byggearbejdspladser, hvor 20 procent havde alvorlige sikkerhedsproblemer.

Undersøgelsen bekræfter, at det ikke ser så godt ud med sikkerheden på danske byggepladser, hvor der i perioden fra juni til oktober har været ni dødsulykker - heraf tre faldulykker.

Sikkerheden på området er ikke blevet bedre det seneste halve år. En række uanmeldte besøg af AT i april/maj slog allerede dengang fast, at der er store problemer med sikkerheden på de danske byggepladser.

Den nye europæiske kampagne viser dog, at den danske byggebranche langt fra er den værste i Europa, når det gælder sikkerheden på byggepladser.

- Tallene fra de europæiske lande er ikke direkte sammenlignelige, da reaktionsmønstrene er forskellige mellem landene, men en analyse af det rene talmateriale viser, at Danmark ligger lunt i svinget og altså hverken er blandt de bedste eller dårligste i Europa, når det drejer sig om sikkerheden på byggepladserne, oplyser Arbejdstilsynet.

Behov for fokus på området
I forbindelse med kampagnen i juni og september kom der en række reaktioner og påbud fra AT.

I juni måned blev det til 229 reaktioner - blandt andet 98 påbud, 29 forbud og 13 overvejelser om at indstille til retslig tiltale.

September-aktionen medførte 406 reaktioner - 112 påbud, 82 forbud og 26 overvejelser om at indstille til retslig tiltale.

- Tallene viser, at der blev givet en del flere reaktioner i den anden kampagneperiode, og at de alvorlige reaktioner er afgivet på de store byggepladser i modsætning til første periode, hvor det fortrinsvis var på de små byggepladser, oplyser AT.

En nærmere analyse af anden kampagneperiode afslører, at det er de små og mellemstore virksomheder på de store byggepladser, der har fået reaktionerne fra AT.

Kampagnen og det store antal dødsulykker får AT-direktør Jens Jensen til at konkludere, at der fortsat er et betydeligt behov for fokus på området.

- Selvom Danmark placerer sig pænt i de samlede resultater fra den fælles europæiske kampagne, så er dødsulykker på arbejdspladsen naturligvis helt uacceptable. Derfor viser både antallet af reaktioner og antallet af dødsulykker under kampagneperioderne også, at virksomhedernes indsats for at forbedre arbejds-miljøet skal intensiveres, udtaler han.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger