UgensErhverv.dk

BLF siger farvel til entusiastisk direktør

ByggevareLeverandørForeningen ønsker at satse på nye kræfter i stedet for Steen Johansen.

28-05-2008

ByggevareLeverandørForeningen ønsker at satse på nye kræfter i stedet for Steen Johansen.

Af journalist Lars Solberg

- Byggeriets enfant terrible, kalder Berlingske Tidende den nu tidligere direktør for ByggevareLeverandørForeningen BLF, Steen Johansen, der efter en såkaldt gensidig aftale med BLF’s bestyrelse har forladt sin toppost.

Steen Johansen har da heller ikke været den mest strømlinede leder for foreningen, der repræsenterer en række byggevareproducenter og importører. Tværtimod har han været en meget entusiastisk debattør, der blandt andet får skyld for at have startet hele diskussionen, om danske byggematerialer er for dyre eller ej. I september 2000 udtalte han til Berlingske Tidende, at materialer til dansk byggeri bliver fordyret af stive salgskanaler.

Udsagn som disse medførte voldsom debat inden for området og var medvirkende til, at der i december 2000 kom en rapport fra regeringen kaldet ’Byggeriets Fremtid’, hvor byggematerialebranchen blev beskyldt for at bestå af fordyrende led, som medførte priser, der lå højere end i andre lande

Netop i disse dage er Erhvervs- og Boligstyrelsen i samarbejde med konsulentfirmaet COWI ved at lægge sidste hånd på endnu en rapport, der efter sigende er endnu mere kritisk over for branchen.

Steen Johansens kontroversielle fremtoning har betydet, at BLF for alvor er synlig i branchen. Men det har også medført, at organisationen ragede uklar med flere af de store parter på området.

At det er baggrunden for, at Steen Johansen må forlade sin post, som han har bestridt siden grundlæggelsen af BLF i 1998, afvises dog af formanden for BLF’s bestyrelse Tommy Bøgehøj, adm. direktør i Corus Byggesystemer.

Naturlig udvikling
Formanden understreger, at der er tale om en gensidig aftale med Steen Johansen, og at det er en naturlig udvikling i BLF, at der nu skal satses på andre kræfter.

- Steen Johansen er en meget energisk mand, der har været en glimrende fødselshjælper for BFL. Han har sat fokus på BLF og gjort os kendte. Det er vi meget glade for, men vi er nu mere i en konsolideringsfase, hvor der skal være nogle mere langsigtede mål for BLF. Derfor har vi i samarbejde med Steen Johansen valgt at foretage et generationsskifte nu, siger formanden.

Han afviser, at Steen Johansens kontroversielle udtalelser om fordyrende led er skyld i, at han stopper som direktør.

- Vi bliver af mange betragtet som klassens frække dreng, og det er vi godt tilfredse med. Vi skal sørge for, at der kommer noget debat, som kan gøre alle handelsled værdiskabende. Og det har Steen Johansen været god til, men det er nu tid til, at vi satser på nye kræfter, siger Tommy Bøgehøj.

BLF vil først i det nye år søge en direktør, der skal have bred erfaring fra leverandørsiden inden for byggebranchen og have visioner for foreningens fremtid.

Steen Johansen bliver på sin pind, til hans afløser er fundet. Endvidere skal han fortsat være tilknyttet foreningen som konsulent, hvor han får ansvaret for konkrete opgaver.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger