Det er lovligt at underbetale

Håndværkere fra Østeuropa kan fuldt lovligt arbejde for 40, 60 eller 80 kroner i timen.

23-08-2004

Håndværkere fra Østeuropa kan fuldt lovligt arbejde for 40, 60 eller 80 kroner i timen.

Af Ib Hagner

"Vi får råd til ny bil, lejlighed, hvad som helst. Vi kan leve godt i mindst et år", siger Vaidas Macys og Tomas Eigelis i dag til Ekstra Bladet.

Sammen med ti litauiske landsmænd er de i Nykøbing Falster i gang med at ombygge en nedlagt daginstitution til ni lejligheder. De arbejder for 80 kr. i timen og får ikke tillæg, selv om de arbejder 11 timer om dagen - også lørdag!
Trods den efter danske forhold lave løn vender de 12 arbejdere hjem med et beløb, der i deres hjemland er en formue, for i Litauen er en gennemsnitlig månedsløn for en bygningsarbejder 2.144 kr. (2002).
I det hele taget er lønningerne ekstremt lave i de østeuropæiske lande, der blev medlem af EU i år. Letland tager prisen. Her får en bygningsarbejder 1.628 kr. om måneden (2002).

Frit slag
I den aktuelle sag fra Nykøbing har den lokale TIB-fagforening forgæves forsøgt at få arbejdgiveren til at tegne overenskomst.
I det hele taget kommer fagbevægelsen på overarbejde, for sagen fra Nykøbing er ikke en enlig svale. TIB har allerede udpeget 40 byggepladser over hele landet, hvor der arbejdes uden smålig skelen til en overenskomst. Og det er fuldstændig lovligt at betale 30 eller 60 kr. i timen, forudsat arbejderen kommer fra Østeuropa.

EU´s udstationeringsdirektiv giver ganske vist mulighed for at kræve, at de udstationerede lønmodtagere aflønnes med mindstelønnen i værtslandet, men regeringen har valgt IKKE at udnytte denne mulighed.

I den danske lovgivning er der ikke regler, "som kræver, at man i det anførte tilfælde skal aflønnes i henhold til dansk eller udenlandsk kollektiv overenskomst. Derfor er udgangspunktet, at de pågældende arbejdere aflønnes i henhold til deres aftale med deres arbejdsgiver", svarer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til et spørgsmål om polske bygningsarbejdere.

De danske fagforeningers eneste modtræk er at stille op med de røde faner og håbet om at kunne presse entreprenørerne til at tegne overenskomst.