Ulykkesstatistik kritiseres af BAT-Kartellet, der mener, at arbejdsmiljøet reelt er blevet dårligere på de danske byggepladser.
28-05-2008
Ulykkesstatistik kritiseres af BAT-Kartellet, der mener, at arbejdsmiljøet reelt er blevet dårligere på de danske byggepladser. Ifølge BAT er årsagen blandt andet forringelse af arbejdsmiljøloven.
Af journalist Lars Solberg
’Færre arbejdsulykker’ stod der i flere overskrifter, da Arbejdstilsynet for nylig offentliggjorde årsopgørelsen over anmeldte arbejdsskader i år 2002. Men den positive historie holder ikke en meter, mener BAT-Kartellet, der repræsenterer en række fagforbund inden for byggebranchen. Det reelle tal inden for dette område er tværtimod i stigning, og det skyldes blandt andet regeringens arbejdsmiljøpolitik, mener BAT.
- I de senere år har antallet af ulykker været faldende. Men efter vores beregninger er antallet af anmeldelser stigende igen i år 2002, og det kan skyldes, at den nye regering har fjernet nogle af de restriktioner, som arbejdsgiverne skulle leve op til på arbejdsmiljøområdet, siger Jørn Erik Nielsen, der er formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg.
Årsagen til de modstridende opfattelser af de nye tal skal findes i opgørelsesdatoer.
BAT siger, at det ikke er alle anmeldelser, der er kommet med i opgørelsen fra AT.
De konkrete tal fra AT kan bruges til at konstatere, at der er sket et generelt fald i antal ulykker i år 2002 fra året før på 11%.
Men AT har ikke haft mulighed for at medregne de såkaldte efteranmeldelser. Anmeldelser, der kommer i løbet af år 2003, selvom ulykken er sket året før.
Efterfølgende indregner AT de sene anmeldelser i år 2002-tallet, som så vil blive højere.
Men det skal man tage højde for allerede, hvis man skal bruge tallene til noget, mener BAT.
Syv procent højere
- Der kommer altid en række efteranmeldelser, hvor ulykken af eller anden grund først bliver anmeldt året efter. Hvis der efteranmeldes i samme omfang som de senere år, bliver tallet for år 2002 omkring syv procent højere. Hvis dette indregnes for entreprenørområdet og med hensyn til murere/tømrere er der i år 2002 tale om reel stigning i forhold til året før. Hvorimod der er tale om et fald for alle brancher generelt, siger Jørn Erik Nielsen.
Når man lægger de syv procent til tallene, er der tale om en stigning i anmeldelser på de fire områder, som udgør byggebranchen i statistikken. De fire er ’Jord, beton og belægning’, ’Murer-, snedker- og tømrerforretninger’, ’Færdiggørelsesarbejde’ og ’Isolation og installation’.
Inden for ’Murer-, snedker- og tømrerforretninger’ er der således en stigning fra 220 incidens i år 2001 til 230 i år 2002 (incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede).
AT er klar over problematikken med efteranmeldelser og skriver gentagne gange i den offentliggjorte statistik, at tallene for år 2002 er opgjort per 12. januar, og at erfaringen viser, at der kommer flere anmeldelser i løbet af året.
Men dette forbehold har ikke rykket så meget i offentligheden, hvor tallene er blevet til historien om et fald i antal ulykker. Og det er højst sandsynligt ikke sandt.
Mulige årsager
BAT-Kartellet mener i hvert fald, at de har lov at konkludere, at antallet af ulykker inden for byggebranchen er i stigning.
Formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg Jørn Erik Nielsen er ikke sen til at pege på mulige årsager.
- Der er i hvert fald to forhold, som har forværret arbejdsmiljøet. Og begge skyldes den nye regerings politik, siger han.
Det handler om den administrative bødemulighed, hvor AT lokalt kunne udstede bøder på op til 10.000 kr. til en arbejdsgiver, hvis arbejdsforholdene ikke levede op til reglerne.
Denne mulighed er væk nu.
Det andet punkt er, at det ikke længere er et krav, at der skal være en sikkerhedsrepræsentant, når der er ansat fra fem og op efter. Nu gælder kravet kun på arbejdspladser med 10 ansatte og derover.
- At de to lovkrav er blevet vraget, er medvirkende til et dårligere arbejdsmiljø. I stigende grad bliver sikkerhedsregler enten ignoreret eller glemt i en hektisk hverdag, og så er det, ulykkerne sker. Og inden for byggebranchen er det desværre ofte alvorligt, når ulykken sker, siger han.
Ifølge Jørn Erik Nielsen har både bødemuligheden og den tvungne sikkerhedsrepræsentant forbedret arbejdsmiljøet op til år 2002.
- Det fik mange virksomheder inden for byggebranchen til at tage sig sammen og reelt gøre noget ved arbejdsmiljøet, siger han.
Ulykker hos små mestre
Især har femmandskravet været en god ting hos den lille murer- eller tømrermesterforretning, mener Jørn Erik Nielsen.
- Det er ofte i de mindre firmaer, at arbejdssikkerheden kan glippe. Der er meget travlt, og mester arbejder selv med, og når der så ikke er nogen sikkerhedsrepræsentant til at holde ekstra øje med forholdene, så kan det gå galt, siger han.
Han mener ikke, det er ond vilje hos arbejdsgiverne, der er skyld i arbejdsulykker.
- Selvfølgelig vil der altid være nogle fjolser, der bevidst ignorerer sikkerheden. Men det er meget få. Arbejdsulykker sker som regel, fordi folk har for travlt, og man glemmer at sikre sig. Derfor er det vigtigt at have en sikkerhedsrepræsentant, der kan hjælpe den travle mester. Der er ingen, som er interesseret i arbejdsulykker, så derfor skal der strammes op igen på dette område, så der kommer flere sikkerhedsrepræsentanter, siger Jørn Erik Nielsen.
Han understreger dog, at enhver medarbejder er sin egen sikkerhedsrepræsentant og altid skal holde øje med, om de forhold, han eller hun arbejder under, er i orden.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger