Aflønningsformer hindrer udvikling

Byggematerialeindustrien – BI efterlyser en mere vidtgående fleksibilitet og konkurrence, så nye produkter kan vinde indpas i dansk byggeri.

28-05-2008

Byggematerialeindustrien – BI efterlyser en mere vidtgående fleksibilitet og konkurrence, så nye produkter kan vinde indpas i dansk byggeri og dermed øge produktiviteten.



Af journalist Jørgen Hansen

Når byggeriets organisationer om kort tid indleder overenskomstforhandlingerne, bør de se nærmere på de eksisterende aflønningsformer, som er alt for stive i deres udformning.

- Det vil naturligvis ikke være muligt i ét hug at afskaffe det eksisterende aflønningssystem, men organisationerne kan i alt fald hente inspiration i andre lande, hvor f.eks. Sverige har fået funktionærlignende forhold i byggeriet, siger branchedirektør Christian Lerche, Byggematerialeindustrien – BI under Dansk Industri.

Han mener ganske enkelt, at det eksisterende system bl.a. med priskuranter fuldstændig hindrer produktivitetsudvikling i byggeriet.

Først slår han fast, at danske industrivirksomheder på sigt kun overlever, hvis de hele tiden bliver bedre og billigere. Det ligger som helt grundlæggende vilkår for alle producenter i alle brancher.

- Kan vi producere mere rationelt, kan vi forbedre produkterne, kan vi finde nye markeder, og kan vi opnå vækst. Det er udfordringer, som er konstant drivende for industriens ledere, for ellers vil de blive løbet over ende af andre danske eller udenlandske leverandører.

- De danske producenter af byggematerialer brænder selvfølgelig også for at overføre denne udviklingskraft til hele byggeprocessen. Gennem små forbedringer kan producenterne bidrage til smartere, smidigere, hurtigere eller bedre byggeri. Gennem store forbedringer eller evolutioner kan producenterne skabe et langt mere rationelt byggeri med bedre og billigere samlede løsninger, fastslår Christian Lerche.

Stift lønsystem

Han siger videre, at BI løbende får henvendelser fra medlemmer, som beklager sig over, at de ikke kan slå igennem med helt oplagte produktforbedringer eller produktevolutioner.
@brød2:- Årsagen er byggeriets traditionelle prisstruktur og akkorder, hvor håndværkerne aflønnes i forhold til den ydelse, målt f.eks. i kvadratmeter, som skal monteres, males eller hvad der nu er tale om.

- Uanset hvor mange timer det reelt tager at udføre et stykke arbejde, så er honoraret på forhånd aftalt på baggrund af de kendte priskuranter.

- Håndværksmesteren skal altså honorere sine svende præcis det samme for f.eks. at lægge et parketgulv, uanset om arbejdet i praksis tager fire eller fem timer. Priskuranten giver honoraret pr. kvadratmeter – ikke pr. time.

- Hvis en materialeproducent introducerer et forbedret produkt, f.eks. et parketgulv, der er 20% hurtigere at udlægge, men måske koster fem procent mere, burde almindelige økonomiske mekanismer give et sådant produkt let liv på jorden. Bare ikke i dansk byggeri.
- Hvorfor skulle håndværksmesteren dog give fem procent mere for materialerne, når svendene skal have samme kvadratmeterbetaling for at udlægge gulvet. Tidsbesparelsen på 20% ville helt og aldeles flyde i svendenes lommer. Det er et tænkt gulveksempel, men vi kan fra BI’s side levere mange eksempler på produktforbedringer, der må opgives som følge af priskuranterne, siger Christian Lerche.

Han mener ganske enkelt, priskuranterne indebærer, at en stor del af byggeriets værdi er sat uden for konkurrence, idet prisen på et stykke arbejde findes ved simpelt tabelopslag.
- Det er vel kun mesters profit/risikovilje/fejlkalkulation og materialepriserne, der kan konkurreres på. Produktivitetsudvikling betaler sig ikke – bygherren betaler prisen, fastslår han.

Uheldig omkostning

Christian Lerche erkender, at Byggematerialeindustrien ikke ligger inde med nøglen til løsningen af denne udfordring.

- Nøglen findes i byggeriets overenskomster, som jo aftales mellem byggeriets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Der er uden tvivl mange gode argumenter og traditioner for at fastholde og videreudvikle de kendte aflønningsformer, men fra producenternes side vil vi påpege traditionernes uheldige omkostninger i form af manglende udvikling.

Han mener, organisationerne kan hente inspiration i andre lande og peger bl.a. på Sverige.
- Jeg kender ikke det svenske aflønningssystem i detaljer, men har fået oplyst, at svenskerne inden for byggeriet har fået funktionærlignende forhold. De er sikret en fornuftig månedsløn, ligesom de ikke har risikoen for at blive fyret overnight, som vi kender det. Jeg ved ikke, om den svenske model vil være den rigtige i Danmark, men i alt fald bør der indbygges større fleksibilitet, for det eksisterende system er meget stift.

- Jeg håber derfor, der bliver skabt et system, som – uanset hvilken fremtidig aflønningsmodel byggeriets overenskomstparter beslutter sig for, vil give en mere vidtgående fleksibilitet og konkurrence, så nye produkter kan vinde hurtigt indpas i dansk byggeri og dermed øge produktiviteten, understreger Christian Lerche.

Mange ideer

Han tror således, at talrige svende og lærlinge på danske byggepladser allerede nu har et hav af ideer til forbedring af byggematerialerne – hvordan de monteres, tilpasses, løftes, bæres og håndteres i praksis.

- Ideerne slippes bare ikke løs, og produkterne ser aldrig dagens lys. Kom med ideerne og tillad fleksibilitet, når prisen på arbejdet skal fastlægges, opfordrer Christian Lerche.

Han medgiver dog, at nogle opgaver allerede prissættes ved forhandling mellem mester og ansatte, og at der eksisterer en mulighed for, at mestre, som har besluttet at anvende nye produkter, kan bede et udvalg mellem overenskomstparterne at fastlægge en midlertidig betaling for et stykke arbejde.

- Når et antal mestre og ansatte har høstet erfaringer, kan det være, at der kan fastsættes en ny priskurant for netop at anvende det nye produkt.

- Men modellen forudsætter en meget betydelig risikovilje hos producenterne til at investere i udvikling og produktion af forbedrede produkter og tilsvarende risikovilje hos håndværksmestrene. Hvis man i dag skulle starte forfra, ville man mon så etablere et aflønningssystem, som hindrer konkurrence og produktivitetsudvikling i erhvervet ved, at priserne er fastlagt i en tabel, spørger Christian Lerche.

Enige om formen

Det har ikke været muligt at træffe bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen, Forbundet Træ-Industri-Byg – TIB, men i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet – BAT, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard, at ’priskuranter jo har eksisteret i talrige år, og det er en aflønningsform, som overenskomstparterne er enige om’.

I byggeriet har overenskomstparterne et fælles ansvar for at få tilpasset lønsystemet til den virkelighed, vi lever i, men derfra og til at kaste det eksisterende aflønningssystem på jorden er der et stykke vej. Der er naturligvis pligt til at se på det i lønsystemet, f.eks. når der indføres ny teknologi, men nu er byggeriet ikke det mest teknologidrevne erhverv. Det er kun specielt på installationssiden, der har været virkelig meget fart på.

I øvrigt kan man jo fremhæve, at det præstationslønsystem, som byggeriet har, sukker de efter i alle andre erhvervsgrene, siger Gunde Odgaard.