UgensErhverv.dk

Det grønne Køkken

Et af de 12 byøkologiske forsøg i Hedebygadekarreen.

28-05-2008

Et af de 12 byøkologiske forsøg i Hedebygadekarreen

Af Tove Malzer

Det grønne Køkken er et demonstrationsprojekt, som har til formål at udvikle et miljøvenligt og resursebesparende køkken og vise, hvordan plantedyrkning og kompostering kan gøres tilgængelig for lejligheder i tagejendomme.

Det grønne Køkken var et af de 12 byøkologiske demonstrationsprojekter i Hedebygadekarreen på Ydre Vesterbro i København. Det blev gennemført i ejendommen Enghavevej 32 A-C og er beskrevet i en rapport, som er udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Det mest synlige resultat af projektet er de lodrette mistbænke, som er hængt uden på huset. Der er tale om sammenhængende glaskarnapper formet som en glasvæg og indrettet med hylder. Mistbænkene er opsat på køkkenfacaden foran køkkenvinduerne.

Der er også tænkt i økologiske baner ved udvikling af køkkeninventar, svaleskab og affaldsskakt med biotromle og et system til opsamling af regnvand. Men regnvandsindsamlingen blev dog opgivet af økonomiske grunde.

Endelig er der installeret ventilation med varmegenindvinding. Der regnes med en vandbesparelse på to procent og en varmebesparelse på 20%.

Det grønne Køkken, der har køkkeninventar udviklet af Svanekøkkenet, er udført i massivt træ, stål og glas. Det er ikke modulopbygget som traditionelle køkkensystemer, men opsat ved hjælp af gavle udført af stålrør monteret direkte på væggen. Herpå hviler hylder af træ eller glas.

Med gavlløsningen kan små rum udnyttes optimalt, da hylderne skæres i længder på stedet. Konceptets materialebesparelse fremkommer ved, at vægge, lofter og gulve fungerer som indvendige overflader i køkkenskabene.

Mistbænkene er udført i aluminiumsprofiler. De er 40 cm dybe og har vinduer, der kan lukkes op. Betjeningen sker gennem de eksisterende køkkenvinduer. Ud over plantedyrkning fungerer mistbænkene som solvægge til forvarmning af ventilationsluft.

En affaldsskakt til grønt affald fører direkte ned til en biokomposteringstromle i kælderen. Herfra kan komposteret affald vende tilbage til køkkenet og blive anvendt i mistbænkene.

Hvert køkken har fået et svaleskab. Kølingen sker ved, at kold luft føres fra en jordkanal gennem en lodret kanal i huset for at ende ved en såkaldt aerofonhætte, der udnytter dels termisk opdrift, dels vind til udsugning. Ifølge rapporten er det dog endnu uafklaret, hvordan svaleskabet bringes til at virke uden elektricitet.

Arkitekter på forsøgsprojektet var Byens tegnestue ApS og rådgivende ingeniør Wissenberg A/S.

Billedtekster:

De lodrette mistbænke er hængt uden på huset foran køkkenfacaderne og køkkenvinduerne. – Foto: Byens Tegnestue.

Køkkeninventaret er udført i naturmaterialer. – Foto: Svanekøkkenet.

Køkkenet er opsat ved hjælp af gavle i stålrør monteret direkte på væggen. Herpå hviler hylder af træ eller glas. – Foto: Svanekøkkenet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger