UgensErhverv.dk

Porten er blevet en design-sag

Strenge sikkerhedskrav til ledhejseporte i industri og garager.

28-05-2008

Strenge sikkerhedskrav til ledhejseporte i industri og garager

Af Tove Malzer

Porte er ikke længere massevarer, som bare skal fungere rimeligt til formålet. Portenes design bliver stadig mere raffineret og varieret. Der er brug for noget for enhver smag, både til industribygninger og til private garager.

I Post Danmarks Pakkecenter i Taulov, som blev indviet sidste år, udgør portene f.eks. facadens hovedmotiv. De er anbragt parvis med en dør imellem og adskilt af et glasparti.
Stadig flere private forbrugere foretrækker individuelle løsninger og f.eks. ledhejseporte til deres garager ved villaerne. De vil have en personlig stil sammen med den bedste kendte portteknik.

Portfabrikanter tilbyder individuel udformning af garageporte, der også omfatter indgangsdøre i samme design som portene. Det giver hele villaen et harmonisk præg.
For industriens vedkommende bliver kravene til portenes tekniske formåen stadig større. For eksempel anvendes hurtiggående porte, der indsættes som mellemporte, hyppigere end før. De skal nedsætte energiudgifterne og skåne personalet for træk.

Og sikkerheden er sat i højsædet for ledhejseporte til garager og industri i den nye europæiske standard DS/EN 13241-1. Der er f.eks. krav til sikkerhedsforanstaltninger mod, at portbladet kan falde ned, en omfattende fingerklemsikring og forholdsregler mod risikoen ved at snuble ved porte med gangdøre.

Der er også en ny standard, DS EN 12604, for sikkerhedskrav til manuelle og motordrevne porte. Men den gælder kun for bygningselementer, som er fremstillet efter november 2000.

Billedtekster:
I Post Danmarks Pakkecenter i Taulov er portene facadens hovedmotiv.- Foto: Tom Bartho.

Smagen er forskellig, når det gælder porte til private garager. Vigtigt er det, at porten passer til resten af huset. Det hvide hus har designede garageporte og døre, som er afstemt efter hinanden. Begge porte er produceret af firmaet Hörmann.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger