Raffineret udgave af industrigulv anvendt i arkitekters eget hus.
28-05-2008
Raffineret udgave af industrigulv anvendt i arkitekters eget hus.
I arkitektfirmaet Arkitemas nyopførte hus i Frederiksgade i Århus dyrkes kontrasterne mellem de rå materialeoverflader og de fint bearbejdede detaljer mere radikalt end normalt i tidens kontorbyggeri.
Gulvoverfladen i husets nederste plan er udført som et forfinet betongulv i selvnivellerende flydemørtel, der normalt ses i store industri- og lagerbygninger.
Basketball
Arkitemas hus er organiseret omkring et centralt gennemgående atrium med ovenlys, hvor det nederste niveau er receptionsområde med modtagelse af husets gæster og internt samlingspunkt i virksomheden.
’Temaet for bygningen har været ’det legende hus’, og den nederste etage skal opfattes som dynamisk torv, der kan anvendes frit til alt fra offentlige udstillinger og kulturelle events til basketball for medarbejderne efter fyraften,’ fortæller arkitekt Per Fischer fra Arkitema, der vandt den interne arkitektkonkurrence i firmaet om bygningens udformning.
’Ved at anvende materialer som galvaniseret stål, ubehandlet beton og almindeligt fyrretræ er der skabt en uformel atmosfære uden berøringsangst for at tage fat i og bruge huset.’
Farveløse lak
Gulvfladen i atriet er udført i cementbaseret flydemørtel, der normalt kendes fra industri- og lagerbyggerier. Betonrågulvet har fået et opretningslag af flydemørtel inden det sidste lag, hvori der er lagt synlige lister af aluminium, som opdeler gulvfladen og formidler overgangen til endetræsgulvene i de tilstødende områder med tegneborde.
’Vi har forfinet de velkendte industri- og lagergulve, hvis rå look passer ind i tidens trend, men er ærlige over for udgangspunktet. Den cementbaserede flydemørtel fremstår i sin naturlige farve, blot understreget af lakbehandlingen,’ forklarer indehaver Jens Erik Jensen fra ABM Gulve i Århus, der har udført gulvoverfladen i Arkitemas hus.
Betonoverfladen udgør et areal på 620 m2, og den lyse overflade er en skarp kontrast til de mørke endetræsgulve i eg. Den farveløse lakering, der afrunder betonoverfladen, fremhæver materialekarakteren, samtidig med at den giver en slidstærk og rengøringsvenlig overflade.
-nn

Betongulvet i det nederste plan i Arkitemas hus kendes traditionelt fra lager- og industribygninger, men den slidstærke overflade er velegnet i rummet, der tænkes anvendt til såvel udstillinger som basketball.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger