UgensErhverv.dk

Gulv til sport

Udmattelsestest godkender gulvet ’efter 25 års brug’.

28-05-2008

Udmattelsestest godkender gulvet ’efter 25 års brug’.



Der stilles store krav til gulvet i en sportshal. Junckers har udviklet et nyt sportsgulvsystem, UnoBat 50, der er baseret på enkeltstrøer med en nyudviklet, indbygget støddæmpningsteknik.

’At udvikle et sportsgulv indebærer normalt en række kompromisser. Men med det nye gulvsystem er det lykkedes os at kombinere egenskaber, som man ikke tidligere har kunnet få i samme gulv,’ siger produktudviklingschef Ole Slott fra Junckers.

Forklaringen ligger i en ny type strøsystem bestående af finerlamineret gran, der er formstabilt og stærkt. Strøerne er forsynet med en specialudviklet gummibelægning, der består af en kombination af hårde og bløde gummimaterialer, som hurtigt genvinder deres form.

Derved tilpasses stødabsorberingen med høj boldrefleksion, og det skulle skabe en høj sikkerhed mod skader for sportsudøverne, uden at der gås på kompromis med de sportsfunktionelle egenskaber.

Det nye strøsystem har gennemgået en såkaldt udmattelsestest efter den internationale ENV-anvisning. UnoBat 50-gulvets elasticitet fungerer stadig optimalt efter et antal belastninger, der svarer til 25 års belastning ved normalt brug. Det er også godkendt efter den tyske DIN-norm 18032.

Systemet har en indbygningshøjde på 50 mm (28 mm strø og 22 mm massivt trægulv). Det er velegnet til både nybyggeri og renovering, fordi det også kan lægges direkte oven på et eksisterende gulv af træ eller kunststof. Gulvet fastgøres til strøerne med specialudviklede maskinsøm.

-tm

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger