UgensErhverv.dk

Nordisk marked sikrer overskuddet

IBI: ’Vi følger med vore kunder, og de ser stadig mere Norden som et samlet marked’.

28-05-2008

IBI: ’Vi følger med vore kunder, og de ser stadig mere Norden som et samlet marked’.



Af Tove Malzer

Nogle af byggeriets virksomheder forstår at hente indtjening hjem fra udlandet som en i alle tilfælde delvis kompensation for krisen i den hjemlige byggebranche. En af dem er entreprenørvirksomheden IBI i Ikast, der nu er etableret i både Danmark, Norge og Sverige.

’Det er vort gennembrud på de nordiske markeder for opførelse af storbutikker, som har sikret overskuddet,’ meldte IBI-koncernen ud allerede i oktober sidste år, da regnskabet for 2001/2002 blev offentliggjort.

Årets resultat før skat var 41 mio. kr., nettoresultatet 26 mio. kr. Omsætningen lå på 363 mio. kr., mens overskudsgraden var 13, dvs. det næstbedste blandt developere dette år. Kun Sjælsø Gruppen lå højere, mens TK Development også lå på 13.

Adm. direktør Finn Birkjær sagde videre: ’Vi følger med vore kunder, der i stigende grad opfatter Norden som et samlet marked. I både Sverige, Norge og Finland har vi i løbet af året haft tæt dialog med førende kædebutikker om etablering på vore markeder. I Danmark har der været en afmatning i markedet for storbutikker, men vi har indgået flere totalentrepriser på butikker, kontorer og hotel- og andet erhvervsbyggeri.’

Offentliggørelsen af regnskabet faldt sammen med IBI’s 30 års fødselsdag. Koncernen, som i 1998 og 1999 blev udnævnt til gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen, har i 29 ud af sine 30 leveår haft et positivt driftsresultat.

Koncernen udfører totalentrepriser og projektudvikling inden for butiksbyggeri i hele Norden. I Danmark udvikler IBI også erhvervs-, hotel- og domicilbyggeri.

De første projekter i Norge og Finland

I marts afleverede IBI sit første projekt i Norge. Det var 4200 m2 salgslokaler, et mindre lager og 1700 m2 udendørsareal til havecentret Plantasjen i Ålesund.
@brød2:Datterselskabet IBI Sverige AB har de seneste seks år opført 150.000 m2 storbutikker i bl.a. Gävle, Halmstad, Karlstad, Kungens Kurva ved Stockholm, Sundsvall, Uppsala, Växjö og Ystad.

I april kom så meddelelsen om, at Sveriges fjerde hurtigst voksende by, Umeå i Nordsverige, har valgt IBI til at udvikle et nyt handelsområde. Området kommer fuldt udbygget til at rumme 10-15 storbutikker, en benzintank og en fastfood-restaurant, i alt 30.000 m2. Butikkerne udformes som enkeltbygninger af varierende størrelse og med brudte facader i beton og lærketræ.

Etableringen af handelsområdet i Umeå er opdelt i tre etaper. Første etape på 14.000 m2 ventes igangsat i marts 2004 og vil stå færdigt i november 2004.
I maj kunne IBI meddele, at koncernen nu går i gang med sit første projekt i Finland. I Vantaa tæt ved Helsinki opfører IBI et eksternt handelsområde, som fuldt udbygget vil rumme i alt 12.000 m2 storbutikker. Der er indgået aftaler med det norske Plantasjen, som er Nordens største kæde for haveartikler, og med det svenske Hööks Hästsport. De to kæder er begge i en etableringsfase på det finske marked.

Projektet i Vantaa gennemføres af IBI’s finske datterselskab, IBI Finland Oy, i samarbejde med den finske entreprenørvirksomhed SRV Viitoset Oy. Byggeriet går i gang i august og står færdigt i 2004.

Bygger i udkanten af større byer

IBI påtager sig rollen som udvikler af butikscentre med en attraktiv beliggenhed i udkanten af større byer. Detailhandelskæderne tilbydes færdige løsninger i selskab med andre kæder, og IBI tager sig af både projektering, myndighedstilladelser, finansiering og - hvis butikkerne ønsker det - også den løbende drift.

Mange steder er nye butikscentre blevet mødt med modstand og frygt for, at de vil svække handelen i byernes centrum. Ifølge IBI viser en svensk rapport fra Handelns Utredningsinstitut dog, at det slet ikke er sikkert. Tværtimod kan veldisponerede, eksterne indkøbscentre blive startskuddet til en fornyelse og levendegørelse af byernes centrale områder.

Finn Birkjær: ’Kæderne betragter Norden som et samlet marked. De efterspørger løsninger og byggeprocesser, som gennemføres efter samme opskrifter, uanset hvilket nordisk land der er tale om. Den type løsninger har IBI specialiseret sig i at levere.’

Lukkede i Polen efter to år

IBI er ikke bange for hurtigt at lukke afdelinger i udlandet, hvis indtjeningen ikke bliver som forventet. I forbindelse med fokuseringen på det nordiske marked nedlagde IBI sidste år – efter kun to års levetid - sit datterselskab i Polen.

Finn Birkjær kommenterede lukningen således: ’Da vi i år 2000 etablerede os i Polen, var væksten syv-otte procent årligt, nu er den nede på én-to procent. Vi har fundet det svært at opnå en rentabel drift, og vi har derfor valgt at drosle helt ned og koncentrere vor energi i Skandinavien, hvor lovgivning og traditioner har nogenlunde samme karakter som i Danmark.’

Han vil dog ikke udelukke, at IBI senere genåbner i Polen, hvis kunderne, dvs. kæderne, igen ønsker at ekspandere på det polske marked.

Blandt IBI’s aktuelle, danske butiksprojekter er en stor dagligvarebutik for Dreisler i Herning, som står færdig i oktober, og et nyt butikscenter i Aabenraas centrum, der tages i brug til næste år.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger