UgensErhverv.dk

Fortsat negative forventninger

Kommentar fra Dansk Byggeri til Konjunkturbarometret for bygge- og anlægsvirksomhed juni 2003.

28-05-2008

Kommentar fra Dansk Byggeri til Konjunkturbarometret for bygge- og anlægsvirksomhed juni 2003 - offentliggjort af Danmarks Statistik.



Bygge- og anlægsvirksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder er igen lidt bedre end for en måned siden. For anden måned i træk blev forventningerne forbedret svarende til 2 procentpoint. Det viser den sammensatte konjunkturindikator, når der bliver korrigeret for sæsonudsving.

På trods af denne forbedring er der fortsat tale om væsentlige negative forventninger i bygge- og anlægssektoren. Det sammensatte konjunkturbarometer er således forbedret fra et niveau på -25 i april til -23 i maj og til -21 i juni 2003.

Konjunkturindikatoren bliver af Danmarks Statistik beregnet som det simple gennemsnit af nettotallene for forventningerne til beskæftigelsen til de kommende tre måneder sammenlignet med de tre foregående måneder og til den faktiske ordrebeholdning pr. ultimo måneden før. Et nettotal er forskellen mellem den vægtede andel af positive besvarelser og den vægtede andel af negative besvarelser.

I Konjunkturbarometret for juni er nettotallet for forventningerne til beskæftigelsen ved byggeri -3, da 17% af de adspurgte virksomheder har større, 63% uændret og 20% mindre beskæftigelse. Nettotallet på -3 betyder, at virksomheder med 3% af beskæftigelsen forventer lavere beskæftigelse i månederne juni, juli og august i forhold til de 3 foregående måneder marts, april og maj.

Nettotallet for forventningerne til beskæftigelsen ved boligbyggeri er -1 i juni mod +4 for en måned siden. Det vil sige, at virksomheder med 1% af beskæftigelsen nu forventer lavere beskæftigelse ved boligbyggeri i juni-august i forhold til marts-maj, hvorimod virksomheder med 4% af beskæftigelsen for en måned siden forventede højere beskæftigelse ved boligbyggeri i maj-juli i forhold til februar-april.

Nettotallet for forventningerne til beskæftigelsen ved øvrigt byggeri er samtidig blevet svagt forbedret fra -5 i maj til -4 i juni. Øvrigt byggeri omfatter erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, hvor virksomheder med 4% af beskæftigelsen som nævnt forventer lavere beskæftigelse end tidligere.

For så vidt angår anlægsvirksomhed er forventningerne kulmineret. Nettotallet for forventningerne til beskæftigelsen i de kommende tre måneder sammenlignet med de foregående tre måneder er blevet nedjusteret fra +8 i maj til -1 i juni.

Det vil sige, at virksomheder med 1% af beskæftigelsen forventer lavere beskæftigelse ved anlægsvirksomhed i juni-august i forhold til marts-maj, hvorimod virksomheder med 8% af beskæftigelsen for en måned siden forventede højere beskæftigelse ved anlægsarbejderne i maj-juli i forhold til februar-april.

I Dansk Byggeri må vi konstatere, at skønnet for beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed var for optimistisk i konjunkturanalysen i april.

I konjunkturvurderingen forudsatte vi, at de budgetterede beløb bliver anvendt fuldt ud til implementering af de besluttede anlægsprojekter. For eksempel viser det sig, at Banestyrelsen har et betydeligt efterslæb med hensyn til iværksættelse af sporarbejder og sikringsanlæg, og det er der således ikke taget højde for i konjunkturanalysen.

Ved besvarelsen af spørgeskemaet fra Danmarks Statistik bliver virksomhederne bedt om at se bort fra de normale sæsonbestemte udsving i aktiviteten, hvilket kan være vanskeligt, og tendensundersøgelsen skal derfor tages med forbehold. Det understreges af, at bygge- og anlægsvirksomhedernes forventninger til omsætningen generelt er bedre end forventningerne til beskæftigelsen.

Når der ses bort fra de normale sæsonbetonede ændringer, forventer virksomhederne uændret samlet omsætning, idet nettotallet er nul, hvorimod den samlede beskæftigelse forventes at falde, da nettotallet som nævnt er -2.

Nettotallet for forventningerne til omsætningen i juni-august sammenlignet med marts-maj er +2 ved boligbyggeri og -2 ved øvrigt byggeri. Nettotallet for byggeri i alt bliver dermed 0. Virksomhederne inden for anlægsvirksomhed forventer stigende omsætning, idet nettotallet er +3, og det er på trods af, at nettotallet for forventningerne til beskæftigelsen som nævnt er -1.

Manglen på arbejdskraft ligger på et lavere niveau end for et år siden. Ultimo maj 2003 manglede virksomheder med 3% af beskæftigelsen arbejdskraft mod 6% på samme tid året før.

Der er fald hos murermestre (fra 17% til 4%), el-installatører (fra 3% til 0%), tømrermestre (fra 9% til 5%) og malermestre (fra 9% til 7%) samt glarmestre (fra 14% til 0%). Vvs-installatører har derimod oplevet tiltagende mangel på arbejdskraft fra 1% i juni 2002 til 2% i juni 2003. Hos entreprenørerne manglede virksomheder med 3% af beskæftigelsen arbejdskraft, hvilket var det samme som i fjor.

På grundlag af reduktionen i manglen på arbejdskraft i bygge- og anlægsvirksomhederne og den stigende ledighed i byggefagene er der udsigt til, at lønstigningstakten opgjort på årsbasis bliver mindre i 2003 end i 2002.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger