UgensErhverv.dk

Garanti på eget ansvar

Uorganiserede virksomheder fører forbrugerne bag lyset ved at påstå, at de er omfattet af BYG Garantiordning.

28-05-2008

Uorganiserede virksomheder fører forbrugerne bag lyset ved at påstå, at de er omfattet af BYG Garantiordning.



Private forbrugere må selv tage første skridt og få tjekket, at de har valgt en håndværker, der reelt er omfattet af BYG Garantiordning. Dansk Byggeri advarer mod håndværks-virksomheder, der pryder sig med lånte fjer.

Et BYG-Garanti-logo på håndværkerens bil er ikke nødvendigvis sikkerhed for, at den pågældende håndværker er omfattet af BYG Garantiordning.

- Vi har desværre set eksempler på uorganiserede virksomheder, der fører forbrugerne bag lyset ved at påstå, at de er omfattet af BYG Garantiordning, uden reelt at være det. Men med nye regler fra den 1. juni er det blevet nemmere at gennemskue, om virksomheden reelt er omfattet af garantiordningen, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

- BYG Garantiordning er et sikkerhedsnet for private forbrugere i forbindelse med nybygnings-, ombygnings- eller reparationsarbejder udført på boligen eller sommerhuset.

- BYG Garanti gælder vel at mærke kun medlemmer af Dansk Byggeri. Hvis forbrugerne vil være sikre på, at arbejdet er omfattet af garantiordningen, skal de derfor vælge en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri, pointerer Michael H. Nielsen.

Han opfordrer derfor forbrugerne til altid at tjekke, om en virksomhed er medlem af Dansk Byggeri, inden der indgås en aftale.

- I samarbejde med Krak har vi netop forbedret søgefunktionen på vores hjemmeside, så det nu er endnu nemmere at finde de lokale virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, fortsætter Michael H. Nielsen.

Alle medlemmer - og kun medlemmer - af Dansk Byggeri er omfattet af BYG Garantiordning, når de arbejder for den private forbruger. Garantiordningen spænder et sikkerhedsnet under den private forbrugere med op til 100.000 kr., hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som et medlem har udført, såfremt medlemmet ikke selv er i stand til at afhjælpe disse.

På ét område har det dog været nødvendigt at indføre særlige regler. Tagmalerarbejde er alene dækket af garantiordningen, hvis virksomheden er medlem af Dansk Byggeri Tagmalerforening, hvilket p.t. kun 21 virksomheder er.

- Årsagen til stramningen er, at vi kunne konstatere det var nødvendigt at stramme alvorligt op indenfor tagmalerområdet. Medlemmerne af Dansk Byggeri Tagmalerforening har derfor fået synet deres arbejde forud for optagelsen slutter Michael H. Nielsen.

Garantiordningen omfatter opgaver op til 1 million kr. inkl. moms. Opgaver over denne grænse er ikke dækket af BYG Garantiordning.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger