UgensErhverv.dk

Nu må regeringen gøre sit hjemmearbejde

Danske byggevarer er de billigste i Nordeuropa.

28-05-2008

På baggrund af useriøse og absolut udokumenterede prissammenligninger i en 3 år gammel undersøgelse skal vi nu igen høre på, at byggevarer er for dyre i Danmark. Der er tale om priser fra 2 tømmerhandlere i Danmark og tilsvarende antal i Sverige, som pressen ukritisk dølger sig i.

Adm. direktør for TUN, Palle Thomsen, er harm: - Det er ganske uhørt og foruroligende for det danske folkestyre, at et så fejlbehæftet materiale danner grundlag for en handlingsplan for et af landets største erhverv.

- TUN dokumenterede for 2 år siden, at danske byggevarer er de billigste i nordeuropa baseret på en analyse blandt 100 byggemarkeder. Denne uafhængige analyse viser helt tydeligt, at priserne i Sverige er mindst 20 % dyrere og priserne i Tyskland er mindst 30 % dyrere end i Danmark. Tal der i øvrigt understøttes af analyser, som svenskerne selv har udarbejdet, understreger TUNs direktør.

Ikke desto mindre fremturer regering og Erhvervs- og Boligstyrelsen med aktiviteter, som eksempelvis en prisportal, www.byggevarepriser.dk, uden anden dokumentation end rygter de selv har sat i verden. Det er på tide, regeringen griber i egen barm og laver en cost-benefit analyse, inden man bruger offentlige midler på at lave konkurrenceforvridning.

Opfordring til Bendt Bendtsen
- Hvis Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ikke vil tage TUNs dokumentation for gode varer så lad os i fællesskab gennemføre en analyse på et seriøst grundlag, opfordrer TUNs direktør, Palle Thomsen. Dernæst lad os analysere, hvordan omkostningsstrukturen er i de enkelte lande. På det område er det sikkert, at danske byggevarer kan hente endnu større konkurrencefordele, end vi allerede har i dag.

Vi kan gøre det endnu billigere
- Det kræver blot, at regeringen giver erhvervet bedre rammebetingelser. Mindre moms på byggevarer, lavere skat på arbejde, liberalisering af planloven, så der kan bygges store salgsarealer og større indsats for fælles standarder og normer i Europa. På disse områder er der virkelig omkostninger at spare, siger Palle Thomsen.

Konkurrencesituationen for tømmerhandlere/byggemarkeder er betydelig
En gennemførelse af den planøkonomiske tankegang, der ligger bag det offentliges involvering i prisportalens etablering vil have betydning for IT-virksomheder og andre medier og fagblade indenfor byggebranchen, men hvis man tror, det vil have anden end marginal betydning for byggevarepriser, er man naiv.

Enhver lidt større by, har 3 - 4 tømmerhandlere/byggemarkeder liggende dør om dør. Forbrugere, håndværkere og entreprenører har derfor rig mulighed for at gøre forretninger.

Der er her vel at mærke, i vid udstrækning tale om mindre selvstændige forretninger, som hver dag er tvunget til at se konkurrencen i øjnene.

Der findes ca. 500 tømmerhandlere/byggemarkeder i Danmark, hvoraf de ca. 300 er selvstændige forretninger. Det vil sige, at forbrugere trygt kan regne med, at der er uhyre stærk konkurrence på detailsiden.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger