UgensErhverv.dk

Mere effektiv trækontrol

Byggemarkedskæde går ind for certificeringsmærket FSC – koncern søger at udvide sin forretning med certificeret træ.

28-05-2008

Byggemarkedskæde går ind for certificeringsmærket FSC – koncern søger at udvide sin forretning med certificeret træ.



Af journalist Jørgen Hansen

- FSC er den eneste ordning, som både miljømæssigt og socialt stiller de rigtige og nødvendige krav til skovejerne.

Det mener adm. direktør Anders Guldborg, Byggekram, efter at der på det seneste er sat spørgsmålstegn ved værdien af certificeringsmærket FSC. Det sker i en rapport fra den norske gren af Rainforest Foundation, hvor der specielt peges på teakplantager i Indonesien, hvor der skulle blive skovet i strid med reglerne for mærkningen.

- Organisationen bag den kritiske rapport er enig i, at FSC er den eneste ordning med de rigtige og nødvendige krav til skovejerne. Langt flertallet af de godkendte skovejere opfylder kravene, og eksempler på misbrug får os derfor ikke til at undlade mærkningen.

- Tværtimod vil vi hellere styrke FSC-mærket og dermed skabe grundlag for fortsat udvikling i den rigtige retning inklusiv mere effektiv kontrol.

Anders Guldborg fremhæver samtidig, at nordiske forbrugere er blandt dem i den vestlige verden, som ikke bare tænker, men også handler mest miljøbevidst.

Derfor er kundernes og Byggekrams stemmer ikke uvæsentlige blandt skovejerne og træhandlerne i de tropiske områder.

Målet med FSC-mærket er at fremme bæredygtig produktion af tropisk træ. Mærket er baseret på det internationale Forest Stewardship Councils godkendelse og kontrol af produktionsstederne.

En af de virksomheder, der har stor handel med træ og træprodukter fra hele verden, er DLH, og skovrider Erik Albrechtsen, Skov & Miljø, DLH-gruppen, oplyser, at otte af DLH’s indkøbs- og salgskontorer verden over har opnået FSC-certificering.

- Vi vil gerne udvide vor forretning med certificeret træ. Certificering er en måde, hvorpå man kan sikre sig, at træprodukter ikke kun er lovlige, men også produceret bæredygtigt. Det er desværre stadig meget begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt kan skaffes af certificeret træ fra de fleste leverandørlande.

Leverandørprojekt

DLH har sit eget Good Supplier Projekt (GSP), der hjælper med at identificere leverandører, som er motiverede for certificering. GSP, som blev påbegyndt sidste år, er et værktøj til udvælgelse af de bedste leverandører med henblik på miljø og menneskerettigheder og er derfor også en måde at samarbejde med leverandørerne på.

I Afrika dækker GSP nu Cameroun og Den Centralafrikanske Republik. Der er netop startet i Gabon, og der udvides snart til Ghana og Liberia. I maj startes desuden i Malaysia og Indonesien. Rusland følger i august, og herefter kommer Brasilien i oktober.

Når DLH foretager en vurdering, får hver leverandør en karakter, hvor den højeste gives til en leverandør, der har et system til certificering eller til verifikation af lovlig oprindelse.

Desuden underskriver DHL og leverandørerne en leverandøraftale, som indeholder minimumskravene for at levere til virksomheden.

Ved at underskrive en sådan aftale accepterer leverandøren at opfylde de lovbestemte krav og at informere DLH om træets oprindelse. Leverandøren accepterer også at respektere vore normer omkring menneskerettighedsspørgsmål, oplyser Erik Albrechtsen.

DLH vil gradvist prøve at udfase leverandører med de laveste karakterer.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger