UgensErhverv.dk

Byggesvigt skal indberettes

Konstruktørforening mener, at kommuner skal tvinges til indberetning.

28-05-2008

Erhvervs- og Boligstyrelsen tager positivt imod et forslag fra Konstruktørforeningen om en tvungen indberetning af alvorlige hændelser

Af journalist Jørgen Hansen

Der var tagkollapset i Ballerup, der var muren på en ejendom på Amager, som styrtede sammen over en legeplads i en børnehave, der var en ny p-kælder i Billund Lufthavn, som blev afspærret af frygt for kollaps, og der var…

I den senere tid er der kommet flere eksempler på alvorlige svigt i byggeriet, selvom byggebranchen og myndighederne har understreget, der kun sjældent sker alvorlige svigt.

- Det kan ikke være meningen, at folk skal gå på gaden og hele tiden kigge opad af frygt for, at noget falder ned i hovedet på dem, eller at de tilsvarende skal være nervøse for at gå ind og se en håndboldkamp i en sportshal.
Sådan nogenlunde sagde direktør Anders Kretzschmar, Erhvervs- og Boligstyrelsen, til Radioavisen.

Her udtalte han sig positivt om et forslag fra Konstruktørforeningen om at tvinge kommunerne til at indberette alle alvorlige hændelser til By og Byg. Foreningen vil desuden gøre det strafbart for byggefirmaer ikke at melde større svigt og konstruktionsændringer til de lokale myndigheder.

Anders Kretzschmar oplyste samtidig, at Erhvervs- og Boligstyrelsen om kort tid vil holde et møde med bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk Byggeri og By og Byg om, hvordan omfanget af alvorlige byggesvigt bedst kortlægges.

- Vi kan kun glæde os over, at alle udtrykker sig positivt om vores forslag. Det vil være oplagt at lade kommunerne indberette alvorlige hændelser til f.eks. By og Byg, som derefter kan give en faglig vurdering af, om der skal iværksættes nye undersøgelser, siger faglig Jacob Ravn Thomsen, Konstruktørforeningen.

Det falder helt i tråd med, at foreningen ønsker større offentlig indsigt, hvis der i fremtiden kommer en sag i stil med tagkollapset. Foreningen har foreslået nedsat en ’havarikommission’ til at undersøge ulykker på eller ved bygninger i en vis risikoklasse.

- I det konkrete tilfælde med tagkollapset, som skete i begyndelsen af året, er der endnu ikke fuld offentlighed om, hvad der står i syns- og skønsforretningen. Det er vigtigt, når der sker grimme svigt og fejl, at det kommer frem, så alle kan lære af dem.

- I dag er det sådan, at hvis blot én af parterne ikke ønsker fuld offentlighed, bliver intet offentliggjort, og det er åbenbart tilfældet i sagen om tagkollapset. Med en ’havarikommission’ ville vi fremover været sikret fuld offentlighed, fastslår Jacob Ravn Thomsen.

Tagkollapset skyldtes en væsentlig underdimensionering af limtræsspærene med trækbrud i spærfoden som følge af en række fejl i beregningerne. Endnu er det ikke offentligt fastslået, hvem der har ansvaret for disse fejlberegninger.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger