UgensErhverv.dk

Stigende Rockwool-salg

Den centraleuropæiske byggeaktivitet fortsætter sin tilbagegang, men flere markeder viser pæne salgsstigninger.

28-05-2008

Den centraleuropæiske byggeaktivitet fortsætter sin tilbagegang, men flere markeder viser pæne salgsstigninger.



Rockwool kan fremvise fremgang i 1. kvartal 2003, fremgår det af en kvartalsrapport til Københavns Fondsbørs.

Salget steg således i årets første tre måneder med 1% sammenlignet med samme periode sidste år og nåede op på ialt 1.798 mio. kr. Med uændrede valutakurser ville salget være steget med 3%, oplyser koncernen.

Den centraleuropæiske byggeaktivitet fortsætter sin tilbagegang i 1. kvartal, specielt i det tyske, hollandske og polske marked. Der er dog stigende byggeaktivitet i England og Spanien.

Specielt ses en fortsat god udvikling i Rusland, Ungarn og Spanien, der alle udviser pæne salgsstigninger.

Isoleringsforretningen udviste samlet en salgsstigning på 1%. For Systems Division var omsætningen uændret.

Isoleringsdivisionerne udviste et resultat af primær drift på 54 mio. kr. i forhold til 41 mio. kr. i samme periode sidste år. Systems Division havde et resultat af primær drift på 0,5 mio. kr. i forhold til 17 mio. kr. sidste år. 6 mio. kr. af tilbagegangen skyldes en ændring i købsbetingelserne med produktionsselskaberne.

Rockfon-selskaberne har ekstra omkostninger i forbindelse med en igangværende udbygning og rationalisering af produktionen. Desuden mærker disse selskaber nu også følgerne af den generelle afmatning, der har kendetegnet de store europæiske markeder.

Koncernens primære resultat før afskrivninger (EBITDA) steg med 11 mio. kr. til 196 mio. kr.

Resultatet før skat for de første tre måneder var 24 mio. kr. (5 mio. kr. i 2002). Resultatet efter minoritetsinteresser var 15 mio. kr. (minus 13 mio. kr. året før).

Rockwool oplyser endvidere, at cash flow fra driftsaktiviteten var på minus 115 mio. kr. (12 mio. kr. i 2002), og at dette område er genstand for en særlig indsats.

jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger