Hidtil højeste bygning opført på permafrost.
28-05-2008
Hidtil højeste bygning opført på permafrost.
Af Tove Malzer
Den 20. maj sidste år blev Limtræ Danmark spurgt, om det var muligt på mindre end to måneder at levere et kontroltårn i limtræ til Sirius Patruljens Daneborg-station på Nordøstgrønland. Det tre etager høje tårn er en del af en udbygning og forbedring af den eksisterende bygning og indeholder bl.a. radiorum, køkken og opholdsfaciliteter til patruljens medarbejdere.
Der er aldrig tidligere blevet opført så høj en bygning på permafrost så langt mod nord, og kravene til stabilitet og klimaskærm er store i Nordøstgrønland.
Limtræ Danmarks udviklingsafdeling hos DTU, Lilleheden Advance, sagde ja til opgaven, selv om tidsplanen var stram. Deadline for afsendelse af byggematerialer med skib til Grønland var den 8. juli, så tårnet måtte projekteres og produceres i en parallel proces.
Der sejler nemlig kun ét skib om året til Østgrønland. Området er nærmest ufremkommeligt på grund af is – undtagen fem-seks uger om året, hvor det er sommer, og der er nogle få plusgrader.
Den 5. august rundede Royal Arctic Lines’ skib Østgrønland, og med i lasten var 15 tons limtræ, bolte og skruer.
Tårnet skulle være enkelt og hurtigt at montere, så byggeriet kunne lukkes og sikres, inden vinteren satte ind i begyndelsen af september. Selve konstruktionen omfattede flere hundrede enkeltdele i limtræ på op til 10,6 m, samt specialfabrikerede stålbeslag, som på grund af brandforhold skal ligge inde i trækonstruktionerne og lukkes 100% med træ. Selve montagen blev udført af firmaet Venslev Hytter på kun fem dage.
Konstruktionen er nu beklædt midlertidigt med krydsfiner for at skærme den mod vind og vejr i de mange vintermåneder. I juni i år, når flyvningerne på Østgrønland går i gang, færdiggøres og apteres byggeriet, så det kan tages i brug.
Projektet er udarbejdet af Forsvarets Bygningstjeneste som bygherre. Niras Greenland er ingeniørprojekterende og Hou & Partners arkitektrådgiver.

Konstruktionen er nu beklædt midlertidigt med krydsfiner for at skærme den mod vind og vejr i de mange vintermåneder.
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger