UgensErhverv.dk
Kansas tænker i nye baner

Kansas tænker i nye baner

Kansas har som den første og eneste arbejdstøjsproducent i Danmark udviklet et tøjkoncept i samarbejde med GORE-TEX(R)

18-08-2004

Kansas tænker i nye baner

Kansas har som den første og eneste arbejdstøjsproducent i Danmark udviklet et tøjkoncept, der vil gavne alle, der arbejder udendørs. Kansas har tænkt utraditionelt, sat sig ind i håndværkerens behov og taget hensyn til det danske klima.

Glem alt om besværligt overtrækstøj
Overtrækstøj har hidtil været redningen for dem, som arbejder ude i det danske vejr. Men de fleste håndværkere kan hurtigt blive enige om, at regntøj er besværligt og ubekvemt. Desuden er det vanskeligt at komme til mobiltelefon, hammer, tommestok, søm og alt det andet, som håndværkeren har i sine lommer. Men nu har Kansas løsningen på problemet. De har i samarbejde med Gore Scandinavia udviklet et helt nyt tøjkoncept, hvor beskyttelsen sidder på indersiden! Så i stedet for at trække regntøj ud over dit almindelige arbejdstøj, kan du nu sætte en GORE-TEX®-membran indvendigt i tøjet.

R.A.WTM (Rain and Work) konceptet består af bukser og jakker. Bukserne ligner et par helt almindelige arbejds-bukser, men de forvandles hurtigt til et par 100% sved-transporterende, regn- og vindtætte bukser ved at sætte et tyndt GORE-TEX®-for indeni, fortæller Maria Arndal, Marketingchef hos Kansas. Foret sættes fast ved hjælp af en lynlås i taljen og trykknapper i buksebenene. Foret har GORE-TEX®-membran på ydersiden og en blød og behagelige inderside. Yderbukserne har løsthængende lommer, som sidder fast med en lynlås under linningen. Lommerne kan både sidde indvendigt og udvendigt. Derfor er bukserne meget funktionelle og kan anvendes til et hvilket som helst erhverv.

Testet til mindste detalje
Der er kræset om hver en detalje ved den nye R.A.WTM-kollektion. Designet er smart, lommerne er praktiske, lynlåsene er vand- og vindtætte, og materialet er af den bedste kvalitet. ”Vi har, inden tøjet blev introduceret, testet det på byggepladser på Island, hvor vejret ofte er rigtig dårligt”, fortæller Maria Arndal. ”Håndværkerne var meget positive. De brugte både tøjet på jobbet og privat”. Og helt ærligt siger hun med et smil, ”så har vi rent faktisk haft svært ved at få vores testtøj tilbage”.

I R.A.WTM -konceptet indgår udover bukserne også 2 jakker. Den ene er med GORE-TEX®-membran og den anden er i WINDSTOPPER®-materiale. Jakkerne er smarte og kan bruges til både job og fritid. Hele R.A.WTM -kollektionen findes også i fluorescerende, så også gade- og vejarbejderne kan arbejde ubesværet i det til tider våde og blæsende danske vejr.

Nærmeste forhandler oplyses på 70107074 eller på www.kansas.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager