Betonomklædning

Omklædningsrummene til handicappede i svømmehalstibygningen ved Kildeskovshallen er svøbt i ubehandlet beton.

28-05-2008

Omklædningsrummene til handicappede i svømmehalstibygningen ved Kildeskovshallen er svøbt i ubehandlet beton.

Af Niels Nielsen

Svømmehalstilbygningen til Kildeskovshallen i Gentofte er efter danske forhold et sjældent eksempel på konsekvent anvendelse af pladsstøbt beton. Svømmehallens gennemgående betoninteriør er ført videre også i udformningen af handicapomklædningen. Den grove overflade modsvares af en finere flisebelægning på gulv og udvalgte vægflader samt ved anvendelsen af skillevægge og skydedøre i glas.

Lever ikke op

Etableringen af adgangs- og omklædningsfaciliteter til fysisk handicappede har været en del af begrundelsen for anlæggelsen af en ny svømmehal ved Kildeskovshallen i Gentofte. På trods af det oprindelige anlægs fine arkitektoniske kvaliteter lever det ikke op til de krav, der stilles om almen tilgængelighed til et nutidigt idrætsanlæg. Både ankomsten og den indvendige indretning er præget af trapper og niveauspring, der gør det svært for gangbesværede og fysisk handicappede at få adgang til stedets sportsfaciliteter.

Niveaufri

Hovedparten af brugerne til den nye svømmehalstilbygning anvender Kildeskovshallens eksisterende omklædningsfaciliteter, hvor der fra kælderniveau er forbindelse til det nye 50-meter bassin. Rullestolsbrugere anvender en nyetableret niveaufri adgang i den nye bygning, der har indgangen placeret ud mod indkørslen og parkeringspladserne til det samlede anlæg. Fra indgangsområdet er der forbindelse til to omklædningsrum til handicappede placeret symmetrisk på hver side.

Interiør

Handicapomklædningen karakteriseres ligesom svømmehallens overordnede interiør og eksteriør af vægoverflader i ubehandlet pladsstøbt beton med tydelige afmærkninger af forskallingen. Væggenes grå overflade modsvares af en varm lysegul gulvflise i et aflangt format, der fortsætter ubrudt ind i selve svømmehallen og også genfindes på gulvene i det oprindelige anlæg.

Badekabinen er foret med en sort flise i et lille kvadratisk format og oplyses diskret af en enkelt spotlampe indstøbt i loftets betonflade. Den enkle belysning skaber sammen med valget af den mørke flise en intim og fortættet stemning i baderummet, der adskiller det fra den hvide blanke kølighed, som traditionelt findes i offentlige bademiljøer.

Ukunstlet ophængt

Toilettet er også placeret i et selvstændigt lille rum, der kan lukkes af med en skydedør i hærdet translucent glas med en satineret overflade. Skydedøren kører på en skinne i toppen og små kuglelejer i gulvet, men er ellers en stor glasskive befriet for overflødige aluminiumsprofiler i hjørner og på kanter.

Den samme type glasskiver er også anvendt ved slusen ud til svømmebassinet. Dagslyset fra det store glastag over svømmebassinet oplyser det grågrønne glas og bliver en diskret markering af overgangen mellem omklædning og svømmehal.
Toilettets ene væg er beklædt med de samme sorte fliser som i baderummet og lyses op af et indstøbt spot i loftet og en lampe over spejlet. Spejlet går fra væg til væg og fremstår som en vægflade, der tilføjer en ekstra dimension til det lille rum.
Omklædningsrummets øvrige inventar er standardløsninger, der helt ukunstlet er ophængt på de bare betonvægge, hvor de er nemme at komme til for en kørestolsbruger.


Overgangen fra omklædningsrummet til svømmehallen angives af store glasskiver, der oplyses af dagslyset fra glastaget over svømmebassinet. - Foto: Tom Bartho.

De grå betonoverflader og mørke fliser skaber sammen med en enkelt belysning en intim og fortættet stemning i omklædningsrummet, der adskiller det fra den hvide blanke kølighed, som traditionelt findes i offentlige bademiljøer. - Foto: Tom Bartho.