Sivende bygge-aktivitet

Hovedtendenserne i Dansk Byggeris første konjunkturanalyse, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægssektoren i 2003 og 2004.

28-05-2008

Hovedtendenserne i Dansk Byggeris første konjunkturanalyse, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægssektoren i 2003 og 2004.



Regeringen fremsatte i august 2002 en "boligpakke", der indeholdt en række initiativer med det formål at øge boligbyggeriet. Boligpakken er interessant, fordi boligpolitikken hermed kom tilbage på den politiske dagsorden efter lang tids fravær. Initiativerne til at øge boligbyggeriet påvirker aktiviteten positivt i begge de år, som analysen dækker.

I regeringsgrundlaget fra november 2001 annoncerede regeringen, at den ville fremkomme med en samlet plan for de offentlige investeringer i de kommende 10 år. Planen blev offentliggjort i februar måned i år og som ventet fik trafikinvesteringerne høj prioritet. Ingen af de nye forslag til investeringer i veje og baner som fremgår af planen, når dog at påvirke anlægsaktiviteten indenfor den periode som denne analyse dækker.

Billedet af den fremtidige økonomiske udvikling tegner usikkert, og det påvirker også udsigterne for bygge- og anlægssektoren.

Den tilbagegang i bygge- og anlægssektoren, som karakteriserede 2002, ventes at fortsætte i år og til næste år. Det er en tilbagegang, der bedst kan karakteriseres som "sivende aktivitet". Byggeaktiviteten aftager i både 2003 og 2004 med knap 1%, men tilbagegangen er ujævnt fordelt på de enkelte delmarkeder. Boligbyggeriet stiger, mens erhvervsbyggeriet fortsætter tilbagegangen.

Boligbyggeriet forventes at stige i 2003 med 2.100 boliger til i alt 21.400. Man skal tilbage til slutningen af 80´erne for at finde et tilsvarende højt niveau for boligbyggeriet.

Det er det støttede byggeri, der er hovedårsagen til fremgangen i boligbyggeriet, men også det private boligbyggeri stiger i 2003. Boligbyggeriet er hovedsageligt påvirket af nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud, og muligheden for at lånefinansiere indskuddet i 2002, der fik kommunerne til at fremrykke en del af deres boligbyggeri. Parcelhusbyggeriet nyder på den ene side godt af den lave rente og de fortsat høje priser på eksisterende ejendomme, mens ledighedsudviklingen medvirker til at dæmpe interessen. I 2004 falder boligbyggeriet tilbage på et lidt lavere niveau.

Virksomhederne har været tilbageholdende med at iværksætte nye bygningsinvesteringer i lyset af de usikre konjunkturer, og det påvirker erhvervsbyggeriet i 2003 og 2004. Efterhånden som den generelle økonomiske vækst tager til, vil erhvervsbyggeriet stige igen, men udsigterne for 2003 er faldende byggeri af såvel fabrikker og værksteder som administrationslokaler.

Tilbagegangen er størst for administrationsbyggeriet, der falder med 8%, mens byggeriet af fabrikker og værksteder går tilbage med 7%.

Markedet for reparation og vedligeholdelse er i 2003 og 2004 stabilt, understøttet af den lave rente og af de konverteringsgevinster som mange private boligejere har realiseret i takt med at renten er faldet.

De gennemførte beskæringer af byfornyelsen er endnu ikke slået fuldt igennem på aktiviteten, idet der er en vis forsinkelse fra et års investeringsramme bliver vedtaget til den bliver omsat i byggearbejder. Til gengæld medvirker de øgede midler til renovering af almene boliger fra Landsbyggefonden til at løfte aktiviteten.

Også anlægsaktiviteten falder i 2003. Investeringerne falder med 5% til 11,5 mia. kr. Anlægsaktiviteten har ligget på et jævnt niveau mellem 11 og 12 mia. kr., siden de store broprojekter blev afsluttet.

Med færdiggørelsen af de første etaper af det københavnske metroprojekt og uden andre større projekter til at opveje nedgangen, er der udsigt til, at anlægsaktiviteten falder i 2003. Tendensen fortsætter i 2004, hvor aktiviteten falder med yderligere 9%.

Ledigheden er steget igennem hele 2002. De seneste ledighedstal viser, at ledigheden er steget med godt 3.000 mandår fra uge 7 i 2002 til uge 7 i 2003.

Hermed er ledigheden steget med 20% på et år. Den samlede ledighed for ansatte i byggefagene var hermed på 13,2% i uge 7 mod 10,8% året før.

Stigningstakten er kraftig, men sker fra et lavt niveau. Hvor der i 2002 var 14.700 ledige i uge 7 var der i år 17.800. Tallene giver anledning til øget opmærksomhed omkring konjunkturudviklingen, men er ikke i sig selv anledning nok til at fremrykke offentlige investeringer, som det er blevet foreslået.

Da den forrige regering iværksatte en fremrykning af de offentlige investeringer for at "kick-starte" økonomien, var ledigheden dobbelt så høj.

Som konsekvens af den vigende aktivitet i sektoren falder beskæftigelsen i 2003. Tilbagegangen er størst ved nybyggeri, hvor beskæftigelsen falder med 400 mandår, mens beskæftigelsen ved anlæg reduceres med 300 mandår. I alt forventes bygge- og anlægssektoren af beskæftige 113.500 arbejdere og medarbejdende mestre i både 2003 og 2004.