Falstagsten kombinerer tradition og historie med den nyeste viden og de mest moderne produktionsmetoder.
28-05-2008
Falstagsten kombinerer tradition og historie med den nyeste viden og de mest moderne produktionsmetoder.
I Danmark og det øvrige Norden er der en lang tradition for at lægge tegl på tagene. Allerede i begyndelsen af 1100-tallet blev der lagt tegl på kirker, klostre og borganlæg.
Først var det tegltagsten af typen bæverhale samt munk- og nonne-tagsten. Senere kom vingetagstenen, der har været den dominerende tagløsning på danske tage fra 1600-tallet og frem til i dag.
Det er bestemt ikke hver dag, der kommer en ny tagløsning, men efter flere års udviklingsarbejde og en lang række test har Lafarge Tekkin A/S nu lanceret en ny nordisk tegltagsten, Nortegl.
Det, der mere end noget andet kendetegner det nordiske tegltag, er tagstenenes dybe, enkeltbølgede profil, og det er den tradition, der her bygges videre på. Med Nortegl kombineres produktionen af den klassiske, dybe vingetagsten med den avancerede teknik, der bruges til fremstilling af falstagsten.
- Stenen kombinerer tradition og historie med den nyeste viden og de mest moderne produktionsmetoder, og så kan vi tilbyde den til en meget konkurrencedygtig pris, oplyser salgschef Flemming Andersen, Lafarge Tekkin.
Der stilles stadig større funktionskrav til husets ’femte facade’, og det gælder ikke mindst til tætheden. Her har Nortegl ikke alene en stor tæthed i selve stenen, men det avancerede sidefalssystem skaber også ifølge producenten en ekstrem tæthed mellem tagstenene.
Den nye tagsten er lidt større end almindelige tagsten, hvilket bevirker, at der kun skal bruges 10-12 stk. pr. m
- Nortegl er udviklet med respekt for de gode håndværksmæssige traditioner, men altså også ved hjælp af de mest moderne produktionsmetoder, hvilket er med til at sikre en høj, ensartet kvalitet. Med de mange test, som stenen har gennemgået, kan vi levere en tagløsning, der til fulde modsvarer alle de krav, som stilles til æstetik, funktionalitet og økonomi, siger Flemming Andersen.
Den nye falstagsten er bl.a. udviklet på baggrund af data fra vejrstationer rundt om i verden, hvor tagsten gennem længere tid udsættes for ekstreme vejrforhold.
Stenen leveres i natur rød, engoberet sort og glaseret sort.
-jhan

Den nye tagsten er lidt større end almindelige tagsten, hvilket bevirker, at der kun skal bruges 10-12 stk. pr. kvadratmeter.
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger