UgensErhverv.dk

Et godt grundlag

Dansk Byggeri kalder den fælles indstilling fra DA og LO for et godt grundlag for de fremtidige erhvervsuddannelser.

28-05-2008

Dansk Byggeri kalder den fælles indstilling fra DA og LO for et godt grundlag for de fremtidige erhvervsuddannelser.



- Viljen til at løse problemet med de mange elever, der henvises til skolepraktik, er til stede. Det er uholdbart, at elever henvises til skolepraktik og ikke får den uddannelse, som de var stillet i udsigt, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

Finanslovsaftalen for 2003 gjorde det klart, at skolepraktikproblemet skal løses, og at eleverne skal sikres kompetencer, der giver adgang til beskæftigelse. Den konkrete udmøntning har nu været drøftet mellem arbejdsmarkedets parter - lønmodtagere og arbejdsgivere, med det mål at kunne præsentere et fælles udspil for undervisnings-ministeriet og forligspartierne.

- Det ser meget lovende ud med enighed mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, da det er de samme parter, der via de faglige fællesudvalg skal udmønte beslutningerne omkring ændringer af det nuværende erhvervsuddannelsessystem.

De faglige fællesudvalg får i forlængelse af den endelige aftale til opgave at tage stilling til en fornyelse af uddannelserne. Blandt andet skal det afklares, hvorvidt der er behov for etablere erhvervsuddannelser af kortere varighed.

På skolepraktikområdet er der skabt enighed om at tillade indgreb på områder, hvor omfanget af skolepraktikaftaler løber løbsk. Parterne er dermed enige om at arbejde på en mærkbar reduktion i skolepraktikkens omfang.

- Som grundlag for opretholdelse af skolepraktik skal der etableres en balance, hvor elevernes ønsker holdes op mod de forventede beskæftigelsesmuligheder. Eleverne bør således i større omfang være villig til at orientere sig mod alternative uddannelses- eller
beskæftigelsesområder, sådan som vi i Dansk Byggeri har ønsket, siger Michael H. Nielsen.

Han peger dog på, at der fortsat er behov for at justere aftalen i detaljer, men understreger, at Dansk Byggeri sammen med deres forhandlingsparter på lønmodtager-området er parate til at finde holdbare løsninger, der sikrer gode erhvervsuddannelser i fremtiden til glæde for fremtidens arbejdskraft og for virksomhederne.



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger