UgensErhverv.dk

Stregkoder på træ

Den svenske og finske træbranche har fundet frem til en stregkodestandard for træ.

28-05-2008

Den svenske og finske træbranche har fundet frem til en stregkodestandard for træ – nu mangler leverandører og trælaster/byggemarkeder at komme med et udspil.

Af journalist Jørgen Hansen

I dagens trælaster/byggemarkeder er hovedparten af varerne EAN-mærket – det gælder blot ikke for en nok så væsentlig varegruppe: træ.

Enkelte har været forudseende på det nordiske træmarked. Jabo var tidligt ude med at stregkodemærke alt sit træ, og Bygg-Ole har gjort forsøg på egen hånd i samarbejde med EDB-Gruppen.

Moelven Wood oplyser, at gulve og paneler allerede er eller senest her i foråret bliver stregkodemærket, og i andet halvår vil alt træ og træbaserede materialer være EAN 128-mærket.

Der er således ved for alvor at komme gang i bestræbelserne på at få stregkoder på træ, ganske som det er tilfældet på andre varer i en trælasthandel/byggemarked.

Det sker, efter at den svenske og finske træbranche er nået til enighed om en ny stregkodestandard. Gennem længere tid har der været nedsat en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra de to landes træorganisationer, træproducenter m.v. med Fredrik Maller, Svenskt Trä, som projektleder.

I alt 28 organisationer og virksomheder har deltaget i arbejdet med at skabe normer og forudsætninger for stregkodemærkning på træ.

Store mængder
Fra de svenske og finske savværker produceres og sælges årligt omkring 30 mio. m3 træprodukter til Sverige, Finland og eksportmarkederne, herunder Danmark, så det er store mængder, der er tale om. Det er samtidig produkter, som bliver håndteret omkring 15 gange på rejsen fra producent til trælasthandel.

- Umiddelbart er det vanskeligt at gøre den eksakte gevinst op ved at få stregkoder på alle træprodukter, men det er åbenlyst, at det vil give betydelige besparelser i både tid og penge. Det er samtidig alle aktører i værdikæden, som får del i besparelserne. For tømmerhandlerne giver det eksempelvis helt nye muligheder for mere effektiv lagerhåndtering og frem for alt forenklet kassehåndtering, fortæller Fredrik Maller.

Enhver træforsendelse vil således med stregkodemærkning få en unik identitet, som kan kobles til informationer om produktet. Træprodukterne kan håndteres på ganske samme måde som varerne i byggemarkedet, og mærkningen fungerer gennem hele værdikæden til slutkunden.
Håndtering, salg og fakturering af træ i alle afskygninger kan altså foregå på samme rationelle måde som for andre varegrupper.

Branchen er nået til enighed, og enkelte leverandører er begyndt at stregkode træet. Nu mangler blot det næste skridt at blive taget: hvis ikke en række ledende aktører i byggematerialehandlen kræver stregkodning på træ, vil der ikke ske så meget hos leverandørerne, og hvis leverandørerne ikke har stregkodet træet, investerer de enkelte forretninger ikke i det nødvendige edb-udstyr bl.a. til kassehåndtering.



Eksempel på stregkodemærket label på træforsendelser (fra den svensk/finske rapport ´Barcodes - Wood Industri´)




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger