Jo mere uro, der er i den store verden, jo mere vender danskeren sit fokus mod de nære ting som haven
28-05-2008
Jo mere uro, der er i den store verden, jo mere vender danskeren sit fokus mod haven
Af journalist Lars Solberg
- Mens de andre går og sveder for at give hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak, lyder et par linier i Halfdans Rasmussen antikrigssang ’Noget om helte’.
Sangens beskrivelse af den danske konfliktskyhed, der resulterer i øget havearbejde, har producenter og leverandører af produkter til havebrug kunnet genkende i den senere tid. Husejere strømmer ud i haverne, og det giver øget salg af haveprodukter.
Firmaet Juliana Drivhuse A/S, der sælger primært gennem byggemarkeder, er en af dem, der kan mærke denne dragning mod haven i form af flere solgte hobbydrivhuse.
Adm. direktør Bo Stærmose er overbevist om, at det blandt andet skyldes den større utryghed i verden.
- I en lang periode har verdensøkonomien ikke haft det godt. Om end der ikke ligefrem har været recession, så har der været lavvækst i vores del af verden grundet blandt andet den globale uro. Rigtig mange danske erhvervsfirmaer har oplevet nedgang i salget og strammet op. Men inden for vores område går det godt. Jeg tror, at en af de væsentligste årsager er, at en urolig verden gør, at den enkelte hellere vil gå og putte sig med lidt mere nære ting som for eksempel havearbejde end konfronteres med den kaotiske verden udenfor. Der er selvfølgelig andre årsager, men jeg er overbevist om, at de to ting hænger sammen - måske på et ubevidst plan, siger direktøren.
Stigende salg
Firmaets salgstal bekræfter dette.
Bo Stærmose oplyser, at firmaet har haft et stigende salg af drivhuse i år 2002.
- På det tyske marked, som er stort for os, var der en organisk vækst på 10%, og det på trods af at Tyskland bestemt ikke havde et økonomisk godt år, fortæller han.
Men også herhjemme er der gang i salget af de mange forskellige slags hobbydrivhuse fra firmaet. De to første måneder i år har der været 20% mere salg, end der var i samme periode i år 2002.
- Selvom mange danskere også har været nødt til at stramme op på deres økonomi, har de alligevel prioriteret at købe et drivhus til 5-10-15.000 kroner. Det har de taget sig råd til, siger Bo Stærmose.
Og ifølge direktøren er arbejdet i drivhuset en ideel hobby,.
- Vi har aldrig reklameret med, at der er god økonomi i at have et drivhus. Investeringsmæssigt er der nok ikke særlig mange penge i at dyrke egne grøntsager. Men til gengæld er det en fornøjelse at spise sine egne grøntsager. De smager bedre, og så ved folk, at der ikke er brugt tilsætningsstoffer af nogen art. Og ikke mindst er det afstressende arbejde at passe grøntsager, fortæller Bo Stærmose.
Tomater og agurker er de foretrukne grøntsager, men flere og flere er begyndt at eksperimentere, fortæller direktøren.
- Efter starten med tomater og agurker kaster folk sig over auberginer, meloner og andre mere sofistikerede ting. Ligesom drivhuset bruges til at fremdrive stiklinger.
Drivhus som havestue
Firmaet oplever, at mange af de solgte drivhuse er udskiftningssalg.
Selvom kunderne har et i forvejen, går de i byggemarkedet for at købe et større drivhus. Bo Stærmose fortæller, at det skyldes, at flere ønsker også at kunne anvende det til at opholde sig i.
- I dag bliver mange af vores produkter brugt også som havestue. Man indretter sig med et bord og stole-arrangement i det ene hjørne af drivhuset. Så sidder folk der om aftenen og får en kop kaffe, fortæller han.
Men der sker også andre ting på området. Farven på drivhusets metalstativ forandrer sig.
- Vores traditionelle blanke metaloverflade kan for nogle mennesker være en lidt for stor kontrastfarve til havens naturlige farver. Derfor er vi begyndt at sælge lakerede modeller primært i en grøn farve. Det er blandt andet meget populært i England, hvor 30% af vores salg er de grønne modeller, fortæller Bo Stærmose.
Så der er mange muligheder for at få fornyelser i haven, hvor folk i et stykke tid kan glemme uroen i verden, mens de nynner lidt Halfdan Rasmussen:
- Livet er en morgengave - sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have - der står øller på mit bord………………
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning og Miljøsanering
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger