UgensErhverv.dk

Dumpingsag på ministerniveau

Beskæftigelsesministeren har skrevet til sin tyske ministerkollega om tyske dumpingpriser i Danmark.

28-05-2008

Beskæftigelsesministeren har skrevet til sin tyske ministerkollega om tyske dumæingpriser i Danmark.


Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er nu gået ind i sagen om det tyske firma, der med tysk tilskudsstøtte kan tilbyde lave håndværkerpriser i Danmark og dermed udkonkurrere danske håndværkere på timelønnen.

Claus Hjort Frederiksen vil således sende et brev til sin tyske kollega Wolfgang Clement, der udover at være beskæftigelsesminister også er tysk økonomiminister.

I brevet vil den danske beskæftigelsesminister have klarlagt, om tyske håndværkere kan arbejde i Danmark med tysk tilskud i ryggen.

Det tyske firma, Liening + Partner, har mailet til omkring tre tusinde danske firmaer med tilbud om tyske håndværkssvende til omkring 120 kr. i timen.

I henvendelsen hedder det, at der er tale om gode tyske ´handverkere´, og at timeprisen er 120 kr. - ´inklusive alle omkostninger som sociale omkostninger, andre lovpligtige omkostninger, ophold osv.´ De tyske ´hanverkere´ er medlemmer af de respektive tyske fagforeninger, oplyses det.

- Grunden til den favorable pris er, at den tyske regering yder et væsentligt tilskud til ´eksport af arbejdskraft´. Det er også din garanti for, at alle gældende EU-regler og love overholdes, skrives det i henvendelsen fra det tyske firma.

Claus Hjort Frederiksen vil altså af sin tyske ministerkollega have fastslået, om og under hvilke omstændigheder tyske håndværkere kan tage tilskud til lønnen med til Danmark.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, har bebudet, at han vil spørge EU-Kommissionen, hvad den vil gøre for at stoppe den konkurrenceforvridende ordning.

jh



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger