UgensErhverv.dk

Trives godt i nedgangstider

Landets største materieludlejer har fremgang og åbner nyt stort servicecenter i Greve.

28-05-2008

Landets største materieludlejer har fremgang og åbner nyt stort servicecenter i Greve.



@byline:Af journalist Lars Solberg

Dansk byggeri har det ikke alt for godt i øjeblikket. Mange taler om nedgangstider, hvilket skulle give triste miner hele vejen rundt hos de mange led i byggerikæden. Men der er enkelte, som trives bedst, når de andre strammer op på udgifterne. Udlejningsfirmaer inden for byggeriområdet oplever, at omsætningen går i vejret.

Et af de firmaer, der kan mærke det, er Altima A/S, som efter eget udsagn er landets største materieludlejer. Virksomheden har i slutningen af år 2002 åbnet et nyt landsdækkende servicecenter i Greve.

Årsagen til fremgangen i en periode med lavkonjunktur, forklares af salgs- og markedschef Kenneth Waagenes.

- Når byggebranchen oplever nedgangstider, er det naturligt for os at få mere at lave. Hvis byggefirmaerne og mestrene ikke har mange indtægter, er der ikke råd til store investeringer i maskiner. Det vil sige, at firmaerne i stedet for at købe materiel lejer det til de projekter og perioder, hvor der er brug for specielt grej. I øjeblikket er det ikke tiden til, at for eksempel en murermester bruger mange penge på at købe en maskine. Det er bedre at leje den, siger Kenneth Waagenes.

Andre faktorer

Ud over den aktuelle økonomiske situation er der dog også andre faktorer, som gør, at blandt andet Altima oplever fremgang.

Erhvervslivet outsourcer flere og flere områder. Endvidere er en virksomhed sikker på at have de bedste og mest moderne maskiner, hvis de lejes hos et udlejningsfirma. Man behøver ikke at bekymre sig om maskinstop, da en maskine, der er gået i stykker, hurtigt bliver erstattet af én, der fungerer.

I dag har Altima 170 medarbejdere, der er fordelt på 11 afdelinger over hele Danmark. Og selskabet har netop åbnet et stort moderne servicecenter i Greve lige ved motorvejen.
Centeret forsyner de andre afdelinger med udstyr og står bag de mange større projekter inden for udlejning af pavilloner og skurvogne, som også er et område, hvor der sker en masse i øjeblikket.

Det nye hovedkvarter på 3700 m2 er blevet bygget i løbet af et år.

Det er indrettet med henblik på hurtig af- og pålæsning af materiel, og så har det et stort centralt værksted, hvor alle firmaets maskiner og udstyr er under løbende kontrol.

- Den mekaniske og logistiske ekspertise er nu samlet på ét sted, hvilket gør os i stand til at reagere hurtigt og effektivt, fortæller Kenneth Waagenes.

Pavilloner og skurvogne

Ud over mere udlejet grej oplever firmaet et voksende antal projekter med udlejning af både pavilloner og skurvogne. Altima udlejer begge typer, men de sørger også for levering og opstilling. Og i mange tilfælde gør de det med meget kort varsel.

Én af kunderne på dette område er det nye servicecenters hjemkommune Greve, som gennem længere tid har været i gang med at renovere rådhuset. Mens dette arbejde står på, er kommunens administrative medarbejdere installeret i midlertidige pavilloner, som Altima har sat op og forsynet med inventar.

Opgaver som disse skal ofte løses meget hurtigt, da problemet kan være akut. Således har firmaet netop leveret og opstillet 35 pavilloner til Århus Kommune, der skal bruge dem til skolebørn efter, at folkeskolen Møllevangsskolen i det vestlige Århus brændte først i januar måned.

- Her skulle det gå meget hurtigt. Og det var et omfattende projekt med klasselokaler og mødelokaler, og der skulle installeres mange faciliteter toiletter og kloakker, når der er så mange mennesker, der skal bruge dem. Det var lidt af en udfordring, men det lykkedes, fortæller Kenneth Waagenes.

De midlertidige lokaler skal bruges af 200 elever i omkring et år, mens genopbygningen af den gamle skole står på.

- Projekter som disse er jo spændende. Det kræver en optimal logistik at klare den slags opgaver, siger Kenneth Waagenes.

Og med de nye rammer i Greve mener han, at firmaet har fået perfekte rammer til at kunne gennemføre blandt andet projekter som disse.


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger