Fællesskabet udeblev

Forsøg med at gruppere boligsøgende efter interesser for at skabe stærkere fællesskaber i nyt alment boligområde er slået fejl, men beboerne trives alligevel.

28-05-2008

Forsøg med at gruppere boligsøgende efter interesser for at skabe stærkere fællesskaber i nyt alment boligområde er slået fejl, men beboerne trives alligevel.



Er du sportsinteresseret, er du computerfreak, har du husdyr, er du i senioralderen, er du til høj musik, eller er der tale om en børnefamilie?

Sådanne spørgsmål, og mange flere, fik nye boligsøgende stillet for fem-seks år siden, da de søgte bolig i Utterslevhuse, der er et nyt alment boligbyggeri i Københavns Kommune.

Spørgsmålene blev stillet af Samvirkende Boligselskaber (SAB), som et boligsocialt forsøg på at finde de bedst mulige betingelser for, at beboerne skulle trives godt i bebyggelsen. Gruppering efter interesser og boligønsker var det, der skulle få nye og fremtidige lejere til at foretrække at bo i Utterslevhuse fremfor et andet sted.

Tanken bag den særlige udlejningsprocedure var, at beboerne gennem fælles interesser med de nærmest boende kunne udvikle et socialt samvær, hvor man hjælper og føler en forpligtigelse for hinanden, hvilket kunne fremme tryghed og trivsel i hverdagen.

Men kun i ét tilfælde har fælles interesser ført til socialt forpligtende samvær og et velfungerende netværk.

Det konkluderer sociolog og forsker ved By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) Gunvor Christensen i en ny undersøgelse, hvor hun har kortlagt omfanget og betydningen af interessefællesskaberne.

Lej dig til et fællesskab

Det helt overordnede formål med forsøget var at undgå, at bebyggelsen fik et dårligt omdømme som problemramt område og derfor ikke ville tiltrække mere resursestærke beboere - ligesom det er tilfældet med andre nyere almene bebyggelser. De sociale relationer i det lokale fællesskab skulle være med til at sikre stabilitet og kontinuitet i bebyggelsen.

- Det har været et prisværdigt forsøg, intentionerne har været rigtige og gode, og forsøget er et eksempel på, hvordan almene boligorganisationer kan påtage sig en aktiv rolle i at øge beboernes trivsel, tryghed og livskvalitet. Men den særlige udlejningspraksis har ikke fungeret som et tilstrækkeligt godt afsæt for at skabe bedst mulige betingelser for, at interessegrupperinger kan udvikle sig til interessefællesskaber, siger Gunvor Christensen.

Det er der flere grunde til. Hovedårsagen er, at udlejningskontoret er gået mere og mere væk fra at gruppere efter interesser til kun at gruppere lejerne efter, om de har husdyr, eller hvor meget støj, de kan tolerere. Det er kriterier, der kan hindre nabostridigheder og konflikter i hverdagen, men de er ikke velegnede som udgangspunkt for at skabe socialt forpligtende relationer.

Desuden har beboerne i Utterslevhuse mange forskellige sociale og kulturelle baggrunde, og forsøget har ikke været i stand til at bygge bro eller at håndtere latente konflikter mellem de forskellige beboergrupper. På den måde har beboernes mangfoldighed i højere grad været en hæmsko end en fordel for forsøgets gennemslagskraft.

Endvidere er det en hindring, at nogle opgange kun har adgang til lejlighederne via altangange - og altså ikke trappeopgange. Det fører til, at man ikke møder sin nabo i opgangen og kan få sig en sludder med ham.

Den sociale kontakt, de ønsker

Men trods forsøgets udeblevne succes, så er beboerne generelt tilfredse med at bo i Utterslevhuse. Især de mange udenlandske beboere er glade for at bo der. En meget stor del af samtlige beboere føler sig godt tilpas blandt de mennesker, de bor sammen med, de har et godt naboskab, og de har den sociale kontakt til andre beboere, som de ønsker.

Forsøgets intention om at skabe socialt forpligtende fællesskaber er kun slået igennem i seniorkollektivet, der består af to opgange.

Gruppen af beboere har mange fællestræk: de fleste er ikke længere på arbejdsmarkedet, deres livsfase er præget at stabilitet, og de har selv søgt fællesskabet og opgivet deres tidligere boliger. I kollektivet er der en stærk fornemmelse af samhørighed og forpligtigelse over for hinanden.

De foretager en lang række sociale aktiviteter sammen, der er en vilje og et engagement til at støtte op om de initiativer, der opstår, og de træder hjælpende til hos hinanden ved sygdom og lignende.