UgensErhverv.dk

Succes-parametrene

Effektiv lagerstyring, ekspedition og distribution blandt de fremtidige succes-parametre i trælasthandler- og byggemarkeds-branchen.

28-05-2008

Effektiv lagerstyring, ekspedition og distribution blandt de fremtidige succes-parametre i trælasthandler- og byggemarkeds-branchen.



Effektiv lagerstyring, ekspedition og distribution er fremtidige succes-parametre i trælasthandler- og byggemarkeds-branchen, hvor der bliver mulighed for en konsolidering gennem opkøb og fusioner. Resultatet bliver flere niche-virksomheder og fokus på differentiering frem for priskonkurrence.

En analyse - udarbejdet af KPMG Consulting og initieret af Trælasthandlerunionen, præsenteres på TUN´s årsmøde torsdag den 6. februar kl. 12.00 på Hotel Nyborg Strand. Den belyser de problemstillinger og udfordringer, som trælasthandlere og byggemarkeder oplever i dag.

Branchens udfordring er at være effektiv på lagerstyring og ekspedition.

- Det er løntunge områder, hvor man hvert eneste år kan se, at lønnen udvikler sig med pristalsindekset ca. 3-4% pr. år. Dette er man ikke i stand til at hente hjem alene på bruttoavancen i form af stigende salgspriser og reducerede indkøbspriser, og derfor er man nødt til at effektivisere sin drift, siger Senior Manager Lars Feldstedt, KPMG Consulting.

- Her møder branchen et klart dilemma mellem, hvordan man skal indrette sig mod salgskanalerne - skal man være effektiv i relation til professionelle eller private - og skal man fokusere på afhentning eller levering?

- Jeg tror, at man bør fokusere på en effektiv organisation i relation hertil eller alternativt vælge side, mener Lars Feldstedt.

- I TUN forventer vi, at dette vil betyde ændringer i såvel virksomhedernes grundlæggende strategi som i fokusering på/prioritering af konkurrenceparametre, siger Palle Thomsen, adm. direktør for TUN.


Større priskonkurrence

Et karakteristika for branchen er, at virksomhedernes grundlæggende strategi adskiller sig fra danske virksomheder generelt.

24% angiver således, at de er i markedet, fordi de er prisførende. To tredjedele angiver, at de foretrækkes af deres kunder, fordi de formår at differentiere sig fra deres konkurrenter, mens kun 10% angiver, at de foretrækkes, fordi de er en niche-virksomhed - altså fokuserer på et udvalgt kundesegment.

Hvis dette sammenlignes med Den Danske Logistikanalyse 2002, er trælasthandlere og byggemarkeder i højere grad orienterede mod at være prisførende og diffentiere sig end øvrige brancher, der fokuserer på at være niche-virksomheder og differentiere sig.

Dette indikerer, at man i denne branche rent faktisk har større priskonkurrence end i andre brancher.

- Vi ved, at prisgennemsigtigheden fortsat øges i disse år. Derfor må vi på sigt forvente, at forholdet vil ændre sig, da det at være priskonkurrerende i et sådant marked næppe er holdbart. Branchen vil på sigt opleve nødvendigheden af at konsolidere sig med opkøb og fusioner til følge, hvilket på længere sigt vil resultere i flere niche-virksomheder, mere fokus på differentiering og færre priskonkurrerende virksomheder, mener Palle Thomsen.

Branchens værditilførsel

Virksomheders grundlæggende strategi er baseret på en række konkurrence-parametre. Her er der i branchen det samme mønster som ved danske virksomheder generelt.

Leveringssikkerhed, kvalitet og fleksibilitet er væsentlige parametre, der både i forhold til vigtighed og virksomhedens præstation er placeret højt. Desuden er kunderådgivning og leveringstid fremhævet som afgørende vigtige, men med en præstation, der netop tilsvarer den høje vigtighed.

Dette illustrerer, at kunderådgivning netop er en af branchens særlige - og for kunderne, nødvendige ydelser.

Leveringstidens placering skyldes sandsynligvis kundesegmentets behov for kort leveringstid, der dels beror på kompleksiteten ved styring af materialestrømmen på en byggeplads, dels at kunderne i ringe grad prioriterer at kortlægge materialebehovet i et længere tidsperspektiv end fra dag til dag.

Døgnet skal udnyttes bedre

- Kunderne stiller højere krav til leveringssikkerhed - og gerne hurtig levering som sikkerhed for deres manglende evne til at planlægge bedre. Dette er naturligvis en omkostningsbyrde for branchen, men samtidig også medvirkende til at skabe en barriere mod indtrængen af konkurrenter, herunder også den meget omtalte direkte distribution mellem producent og kunde, siger Palle Thomsen.

En måde at reducere omkostningsbyrden på er ifølge Lars Feldstedt at udnytte sin distribution mere effektivt:

- Jeg ser et potentiale i at ændre rutinerne på lageret såvel som i relation til distribution, så lastbilerne udnyttes mere effektivt end i dag. Sammenlignet med andre lignende brancher udnytter trælasthandler-branchen ikke vognparken i den disponible tid.

- Jeg tror, man i fremtiden vil se håndværkere, som ønsker at kunne afgive ordrer til tidlig levering på et senere tidspunkt, end de kan i dag - sågar til levering samme dag. Dette sker allerede i andre lignende grossistbrancher.

- Døgnet skal med andre ord udnyttes bedre i relation til effektivisering af distribution, siger Lars Feldstedt.

Analysen udgives som rapport i marts 2003 og kan rekvireres ved henvendelse til TUN. Den omhandler emnerne forretningsstrategi og logistikprocesser, indkøb og leverandørstyring, lagerstyring og disponering, transport og distribution, kunde- og salgsforhold samt IT.






Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger