UgensErhverv.dk

Poetiske kurbade - springlandskaber

Lokale- og Anlægsfonden bag ny bog om vandkulturhuse.

28-05-2008

Lokale- og Anlægsfonden bag ny bog om vandkulturhuse.


Af Tove Malzer

Fremtidens svømmehal er et vandkulturhus. Det er konklusionen i en ny bog ’Vandkulturhuse’ fra Lokale- og Anlægsfonden.

Svømning er den mest udbredte idræt i Danmark ifølge Socialforskningsinstituttet. Det er dog kun omkring 20% af de aktive, der dyrker svømning i en svømmeklub, mens det store brede flertal gør det på eget initiativ. På trods heraf er næsten alle svømmefaciliteter i tidens løb blevet konstrueret til klubsvømmernes behov med rektangulære bassiner på 25 eller 50 m.

Men den tendens er langsomt ved at vende. Bogen ’Vandkulturhuse’ analyserer den udvikling, der er sket med svømmefaciliteterne, siden DGI-byens vandkulturhus i København åbnede i slutningen af 1999. I DGI-byen blev der givet et bud på en ny type badeanlæg, hvor konkurrencesvømningen blev sat i baggrunden – til fordel for en mere almen idrætsudfoldelse, motionssvømning osv.

Senere kom vandkulturhuset i Nuuk til. Grønlænderne skulle have mulighed for at dyrke konkurrencesvømning, men større konkurrencer ville der ikke blive tale om. Samtidig skulle de også kunne nyde alle badelivets øvrige glæder med leg, dykning, boldspil, udspring og en række af vandlandets oplevelser.

Bassinet i Nuuk er blevet indrettet, så det kan utroligt mange ting på samme tid. Ifølge bogen ’Vandkulturhuse’ er der skabt et fælles mødested, hvor alle uanset alder kan udfolde sig – en familiernes vandkultur.

Med vandkulturhuset i DGI-byen skabtes en afgørende fornyelse i den store skala og til storbyen. Vandkulturhuset i Nuuk repræsenterer en fornyelse i en skala, som svarer til en mindre, dansk provinsbys.

I 2001 udskrev Aalborg Kommune i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden en international arkitektkonkurrence om opførelse af et nyt vandkulturhus. Den danske tegnestue PLOT vandt med et banebrydende projekt konkurrencen mellem 123 deltagende tegnestuer.

Bogen gennemgår nogle af de mange spændende forslag fra Aalborg-konkurrencen. Helt nye løsninger på fornyelsen af svømmehallen kom frem: Svømmelandskaber, som ændrer sig dagen igennem efter tidevandsprincippet, dristige springlandskaber og poetiske kurbadsløsninger.

Vinderforslaget blev ikke realiseret i Aalborg, idet kommunen fravalgte opførelsen i forbindelse med budgetlægningen. Men nu ser det ifølge Lokale- og Anlægsfonden ud til, at Randers Kommune i stedet vil overtage det grydeklare projekt, hvis de tekniske og økonomiske sonderinger falder positivt ud.

Bogen ’Vandkulturhuse’ koster 60 kr. og kan bestilles hos Lokale- og Anlægsfonden.



Bassinrummet i Nuuks vandkulturhus inddrager udsigten til fjordlandskabet og Malenefjeldet i badescenariet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger