UgensErhverv.dk

Afskaf skolepraktikken

Dansk Byggeri presser på for at få lavet om på et uddannelsessystem, som alle er enige om ikke fungerer.

28-05-2008

Dansk Byggeri presser på for at få lavet om på et uddannelsessystem, som alle er enige om ikke fungerer.


Dansk Byggeri spiller nu ud med et konkret forslag, som vil fastholde kvaliteten i erhvervsuddannelserne, men som fjerner de værste vildskud. Den såkaldte skolepraktik er ved at undergrave erhvervsuddannelserne, og der er akut behov for politiske initiativer, der kan rette op på situationen, vurderer man i Dansk Byggeri.

I Dansk Byggeris forslag skal skolepraktikken i første omgang begrænses. Men målet er i løbet af få år helt at afskaffe skolepraktikken. Som middel til en bedre fordeling af eleverne mellem de enkelte fagområder, foreslår Dansk Byggeri adgangsbegrænsning til særligt populære uddannelser.

Samtidig skal eleverne ved valg af uddannelse prioritere tre uddannelser, og skolerne skal vejlede eleverne til en uddannelse med mulighed for virksomhedspraktik. For aktivt at begrænse skolepraktikken, foreslår Dansk Byggeri, at elever i skolepraktik modtager SU i stedet for løngodtgørelse.

- For byggeriet er det helt afgørende, at der løbende uddannes kvalificeret arbejdskraft. Blandt byggeriets udførende mærker vi derfor også et stort engagement omkring de forskellige uddannelser, og der er bred enighed om at fastholde vekselvirkningen mellem uddannelse og arbejde som et bærende princip i erhvervsuddannelserne, understreger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

- Men vi er bekymrede over udviklingen de seneste 10 år. Eleverne vælger ofte uddannelse ud fra mode og et overfladisk branchekendskab, uden skelen til de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Alt for mange har derfor været henvist til skolepraktik i stedet for praktisk uddannelse i virksomhederne – ikke mindst indenfor byggeriet. Der mangler aktuelt mere end 11.500 praktikpladser ude i virksomhederne.

- Dertil kommer, at skolepraktiksystemet påfører virksomhederne ekstraomkostninger på ca. 900 mio. kr. årligt via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), der finansierer skolepraktikundervisningen og elevernes løn i skolepraktikperioden.

- Det er mange penge at bruge på at uddanne unge, som ikke er specielt efterspurgte, siger Michael H. Nielsen med henvisning til erfaringer, der viser, at elever i virksomhedspraktik har nemmere ved at få job efter endt uddannelse, end elever henvist til skolepraktik.

I byggeriet er problemet med frit valg af uddannelse stort. Tømreruddannelsen er meget populær, og mere end 850 elever mangler her en praktikplads i en virksomhed. De er henvist til skolepraktik samtidig med, at der mangler lærlinge på andre byggeuddannelser.

- Vi ser nu frem til, at regeringen som led i handlingsplanen ”Bedre uddannelser” tager fat på problemet med skolepraktiksystemet, og vi er klar til at gå i dialog om forslagene i vores plan, slutter Michael H. Nielsen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger