UgensErhverv.dk

Klagenævn overflødiggøres

Byggeriets Ankenævn kan nedlægges, hvis forslag om kortere og billigere sagsbehandling i mindre civile sager og inkassosager vedtages.

28-05-2008

Byggeriets Ankenævn kan nedlægges, hvis forslag om kortere og billigere sagsbehandling i mindre civile sager og inkassosager vedtages.


Landets dommere og advokater lægger op til en kortere og billigere sagsbehandling i mindre civile sager og inkassosager. Samtidig barsler økonomi- og erhvervsministeren med en reform af forbrugerklageområdet.

Dansk Byggeri opfordrer ministeren til at tage sit udspil op til genovervejelse og kombinere det med udspillet fra Dommerforeningen og Advokatrådet.

- Vi har nu fået et godt udspil fra dommere og advokater, som rammer hovedparten af de tvister, der i dag opstår mellem forbrugere og virksomheder. Med en beløbsgrænse for tvister på 50.000 kr. vil forenklingen i vidt omfang overflødiggøre private klage- og ankenævn, fastslår adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov.

Han peger på, at forslaget om kortere og billigere retssager vil medføre større retssikkerhed for virksomhederne i forhold til de mange mindre udeståender, og mener, at såvel forbrugere som virksomheder bør hilse udsigten til kortere sagsforløb velkommen.

- Forslaget er allerede blevet positivt modtaget fra politisk side, og der er derfor god grund til at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen genovervejer sit reformforslag på forbrugerklageområdet. Kan vi opnå forenkling ad anden vej uden at krænke retssikkerhed bør det bestemt overvejes.

Dansk Byggeri huser i dag Byggeriets Ankenævn, som behandler tvister mellem privatkunder og håndværkere. I den forbindelse stiller Dansk Byggeri særligt sagkyndige skønsmænd til rådighed.

- Vi har ingen særlig interesse i at videreføre et selvstændigt ankenævn, hvis Dommerforeningen og Advokatrådet kommer i gennem med deres forslag. Til gengæld stiller Dansk Byggeri gerne den nødvendig sagkyndige bistand til rådighed i tvister mellem privatkunder og håndværkere, siger Jens Klarskov og tilføjer, at den garantiordning, som i dag kører sideløbende med Byggeriets Ankenævn relativt nemt vil kunne tilpasses en ordning, som den foreslåede.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger