Byplanlægning bør afspejle den form for byliv, der praktiseres af flere og flere byboere, mener seniorforsker.
28-05-2008
Byplanlægning bør afspejle den form for byliv, der praktiseres af flereog flere byboere, mener seniorforsker.
Megen byplanlægning tager i dag udgangspunkt i nogle forældede forestillinger om, at alle byboere ønsker nære fællesskaber, og at det blandt andet er derfor, de bor i byen. Byplanlægningen burde i højere grad afspejle den form for byliv, der rent faktisk praktiseres af flere og flere byboere, hvor det er nydelse og oplevelse, der er på dagsordenen.
Det mener seniorforsker John Pløger fra By og Byg.
Hans pointe er, at byplanlægningen tager for lidt hensyn til forskelligheden i den måde byboere lever og bruger byen på. Han efterlyser en planlægning, der i højere grad medtænker individers livsverden, som blandt andet er grundlagt i drømme, behov og identitetssøgen. Det er nemlig her, man finder folks baggrund for valg af bolig og boligområde.
John Pløger mener ikke, at den danske by- og boligplanlægning i tilstrækkelig grad afspejler en stor gruppe af byborgeres identifikation med bylivet og deres krav til bomiljøet. De som vil bylivet er ofte singler, studerende, modne par uden børn og karriere-og livsstilsorienterede individer. Og de bruger byen på en helt anden måde end ud fra det fællesskabs- og nærmiljøideal, der ligger til grund for den herskende by- og boligplanlægning.
Denne byborgers forventninger til bomiljø og bydel er blandt andet individuelle kvalitetsboliger, kultur, nydelse, uformelle mødesteder, svage sociale bånd og retten til ikke at deltage i nærmiljøet - muligheden for at leve anonymt med en mangfoldighed af oplevelsesmuligheder.
Det er især forstæderne, der ikke er planlagt for sådan et byliv.
John Pløger opstiller en model for en ny måde at tænke fremtidens by- og boligplanlægning på, der tager udgangspunkt i tre grundlæggende livsformer i bylivet:
Det rutinemæssige hverdagsliv, hvor det er børn, familie og organiserede fritidsinteresser, der prioriteres.
Det nærmiljøforpligtende hverdagsliv, hvor det er engagementet i foreningsarbejde, fælles aktiviteter, naboskab og lokalpolitisk arbejde, der foretrækkes.
Det nydelses- og oplevelsesorienterede byliv, hvor det som nævnt er individualitet, oplevelser, nydelse, kultur og æstetik, der er i centrum.
John Pløgers synspunkter er sammenfattet i essayet ”Den fragmentariske by og det ”gode byliv”. Udfordringer til fremtidens by og boligplanlægning”.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger