Fremover bliver der færre leverandører med et bredere sortiment, mener flise-/klinkegrossist.
28-05-2008
Fremover bliver der færre leverandører med et bredere sortiment, mener flise-/klinkegrossist, der indleder samarbejde med stor badeværelsesproducent.
Af journalist Jørgen Hansen
Trælaster og/eller byggemarkeder vil fremover i højere grad vælge side og indgå et tættere samarbejde med leverandører. Som grossist er det nødvendigt at kunne tilføre en merværdi, for ellers er grossisten overflødig.
Sådan er filosofien lidt kortfattet trukket op hos en af de kendte leverandører af fliser, klinker, mosaik m.m.
Det er Johan Olsen & Co., Esbjerg, i HT Defta Gruppen, som hører under Consenta Holding. Her satses nu på at blive en endnu vigtigere aktør på markedet.
- Hidtil har trælaster og/eller byggemarkeder haft besøg af talrige sælgere, men de er ganske enkelt nødt til at begrænse antallet. De vil fokusere på færre leverandører, så sortimentet bliver samlet hos færre. Fremover bliver der ganske enkelt færre leverandører med et bredere sortiment, mener afdelingschef Claus Krebs, Johan Olsen & Co.
Det er en af årsagerne til, at firmaet nu indleder samarbejde med Svedbergs, den store producent af brusere og badekar, møbler, toiletter og tilbehør m.m.
- Den svenske producent er naturligvis interesseret i at optimere sin logistik omkring deres lager i Sverige, hvilket umiddelbart vil betyde længere leveringstid og større partier. Svedbergs vil servicere sine hidtidige kunder, men for at servicere Danmark optimalt går vi så ind med lagerfunktionen i Danmark, hvor vi kan levere fra dag til dag med et udvalgt sortiment.
- Omvendt er vi interesseret i at supplere vores program af fliser, klinker, mosaik m.m. med Svedbergs bademøbler, toiletter osv., da det er med til at udvide vores funktion. Produkterne supplerer hinanden glimrende, da de jo alle har med bl.a. badeværelset at gøre, og vi kan så fremover stå for en samlet pakkeleverance.
Flere produkter
Johan Olsen & Co. har ifølge Claus Krebs ikke tænkt sig at stoppe med denne udvidelse af sortimentet.
- Udviklingen går i denne tid stærkt, og det er altid vanskeligt at spå om fremtiden, men der vil i alt fald ske yderligere koncentrationer. Vi vil ikke blot kigge med fra sidelinjen, men sikre os, at vi også i årene fremover er berettiget til at være på markedet.
- Derfor vil vi hen ad vejen se på, hvordan vi bedst kan supplere vores produktsortiment, uden at jeg lige p.t. kan konkretisere det for alvor. Når det gælder badeværelser, kunne det jo være med vådrumsmaterialer, klæb m.m., men det kan også være produkter, som slet ikke har noget med badeværelser at gøre. Vi skal i alt fald hele tiden videreudvikle os.
Leverandører har spekuleret i at springe trælaster og/eller byggemarkeder over, men Claus Krebs mener, de også fremover vil spille en vigtig rolle.
- Det er i trælasterne og/eller byggemarkederne, den daglige handel foregår. Vi skal så gøre os så attraktive som muligt for dem. I dag handles på kryds og tværs af diverse tilhørsforhold, og det finder jeg kun positivt, for det er sundt med konkurrencens frie spil. Der er jo altid dem, som mener, at naboens datter er kønnere, siger Claus Krebs.
Lagerplads rådes der i forvejen over i Esbjerg. Firmaet havde tidligere en lang række produkter – flamingo, plastikrør m.m., men når det gjaldt disse produkter, blev der med tiden mindre behov for et grossistled, så det var naturligt at koncentrere sig om klinker og fliser.

Udover klinker og fliser vil der fremover også blive leveret badeværelsesudstyr fra lager i Esbjerg. Her et eksempel på et badeværelsesmiljø.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger