UgensErhverv.dk

Kunststof-gulve breder sig

Gulve til industri, lagre og virksomheder har fået højere prioritering, og valget af materiale falder ofte på kunststof, da det har en række fordele.

28-05-2008

Gulve til industri, lagre og virksomheder har fået højere prioritering, og valget af materiale falder ofte på kunststof, da det har en række fordele.


Af journalist Lars Solberg

Hvad har en fancy B&O-forretning i Taiwan og Novo Nordisks toptunede fabrik i Hillerød med hinanden at gøre. Umiddelbart ikke meget, hvis man sådan lige kigger indenfor. Men hvis man lader blikket falde, ser man fællesnævneren. Begge steder er gulvbelægningen af kunststof, som er blevet et meget populært valg, da denne gulvtype har en række fordele.

Det er firmaet Chriscoating A/S, der har lagt begge gulve. Firmaet med huse i Birkerød har specialiseret sig i kunststof. Gennem årene er det blevet til tusinder og atter tusinder kvadratmeter gulv. Referencelisten er meget lang og indeholder firmaer, der er kendt for deres kvalitetssans.

B&O har brugt firmaet i forbindelse med lancering af eksklusive konceptbutikker over hele verden, Novo Nordisk har brugt dem i Hillerød til blandt andet den bygning, hvor der produceres insulinpenne. Og Grundfos har også haft bud efter dem.

Den fornemme firma ’namedropping’ kunne blive ved. Chriscoating har åbenbart fundet et speciale, der har gennemslagskraft både nationalt og i udlandet.

- Vi har været på banen i mange år og har efterhånden samlet så megen erfaring, at vi kan løse alle mulige opgaver på den rigtige måde. Og vi gør det vel at mærke uden at få klager, for det er nu engang den måde, man holder længst på i denne branche, siger grundlægger af firmaet adm. direktør Kaj Christensen.

Uddannet farvehandler

Chriscoating er et af de firmaer, han leder gennem den såkaldte Medcon-gruppen, der også omfatter Christrade ApS og D.C. Scandinavia A/S.

Sidstnævnte er specialiseret i skibs- og industrimaling. Denne type coatingprodukter var også det, der kickstartede Kaj Christensens karriere.

Efter uddannelsen til farvehandler i Hjørring i Nordjylland tog han på handelskole og derefter til Skotland for at videreuddanne sig på en ’commercial school’. Han var ambitiøs og var fra starten opsat på at grundlægge sit eget firma.

Drømmen blev dog først til virkelighed efter 15 års ansættelse hos J.C. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik.

- Der skete meget i det firma, og vi fik en masse nye salgsområder blandt andet på boreplatforme. Men da jeg foreslog, at vi skulle begynde med gulvbelægning, som efter min mening var et oplagt område, fik jeg et nej. Men jeg var så tændt på ideen, at jeg grundlagde mit eget firma, og det viste sig at være den rigtige beslutning, fortæller Kaj Christensen.

Det store gulveventyr blev grundlagt i Mellemøsten blandt andet i Kuwait, hvor der blev opført en række mejerier, som skulle have nogle praktiske og hygiejniske gulve af kunststof. Og den opgave fik firmaet.

I dag er det primært det danske marked, som virksomheden agerer på.

Lynetten

Til gulvbelægning tilbyder virksomheden en række forskellige produkter.

I mange år var det primære materiale epoxy, der er en slags plast.
Paradoksalt nok kom netop det stof rigtigt i mediekværnen samme år, som Chriscoating blev grundlagt i 1978.

På rensningsanlægget Lynetten på Amager protesterede en række arbejdere mod brugen af produktet. Det medførte en stor offentlig debat og efterfølgende modstand mod materialet. Inspireret af tidsånden blev ordet epoxy lig med den onde arbejdsgiver, der var ligeglad med de ansætte og kun tænkte på profit.

Men selv om Kaj Christensen er og var arbejdsgiver, mener han, at sagen på Lynetten var positiv for industrien.

- Mærkeligt nok var det jo ikke epoxy, der var problemer med på Lynetten, men kultjære. Men lige meget. Der kom så meget fokus på epoxy, så det i dag er det mest gennemkontrollerede stof. Der skal alle mulige godkendelser og uddannelser til for at beskæftige sig med det professionelt. Og det er en fordel, som har gjort, at vi kan arbejde med dette materiale på en sikker måde. Debatten skabte en god udvikling på det miljømæssige område, siger direktøren.

I dag er epoxy dog ikke det mest anvendte materiale. Polyuretan er det store hit i dag.

Knækker ikke

- Det er mere fleksibelt. Selv om for eksempel betonen under gulvbelægningen giver sig en smule, knækker polyuretanfladen ikke. Og så er det mere blødt og behageligt at gå på. Endelig er det fuldstændig tæt, så det er velegnet til brug i rum, som for eksempel skal være sterile, fortæller han.

Polyuretangulv har firmaet blandt andet lagt på de nye fabrikker i Hillerød hos Novo Nordisk, hvor der påfyldes insulin på Novolet-penne. Men også Grundfos har benytte sig af denne type gulve, som kan fås i forskellige variationer.

- Den valgte belægningstype afhænger jo af, i hvilke rammer gulvet skal ligge. Hvis der er meget koldt, skal det være af en bestemt tykkelse og type. Hvis omgivelserne er varme, er det noget helt andet, der skal til. Men polyuretanmaterialet kan bruges i alle mulige sammenhænge, fortæller Kaj Christensen.

Det er også stærkt og bruges blandt andet i lagerhaller, hvor der kører tunge maskiner.
Det tredje materiale, som firmaet benytter til gulvbelægning, er akryl. Det er dog kun relevant i særlige tilfælde.

- Problemet med akryl er, at det afgiver en kraftig lugt under pålægningen, som er meget generende for omgivelserne. Derfor anvendes det sjældent. Det har dog den egenskab, at det tørrer ekstremt hurtigt. Det er en fordel i visse tilfælde. For eksempel når slagtermesteren skal have lagt et gulv, mens han holder lukket i weekenden. Det kan nås på denne korte tid. Mandag morgen er det klar til brug, siger han.

Sejrsgang

I disse år går det kunststofbaserede gulv sin sejrsgang over det meste af verden. Det er der flere årsager til, mener Kaj Christensen.

- Der er helt klart en øget bevidsthed hos virksomhederne om, at de skal have nogle bedre gulve. Gulvmaterialet skal være hygiejnisk og dække fuldstændig. Samtidig skal gulvene være nemme at gøre rene med de moderne rengøringsmaskiner. Den anden grund er, at det kunststofbaserede gulv sikrer et bedre arbejdsmiljø, hvor man ikke kan skride eller falde.

- Og så er det simpelthen mere behageligt at gå på end for eksempel et betongulv. Endvidere kan det laves, så der ikke er statisk elektricitet. Og der er mange designmuligheder med et kunststofbaseret gulv. Det kan fås i forskellige farver, der for eksempel kan bruges til at lave markerede kørebaner, fortæller direktøren.

Firmaets seneste ordre er kommet fra Hoffmann A/S og drejer sig om 6300 m2 gulvbelægning på epoxy- og polyuretanbasis til den seneste udvidelse af Linak A/S’s industrianlæg i Guderup.



Gulve af forskellig slags kunststof er blevet det store hit. Her et billede fra Novo Nordisk i Hillerød, der har valgt et polyurethan-gulv.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger