UgensErhverv.dk

Mere direkte kontakt

To store svenske selskaber, der i forvejen er godt repræsenteret i Danmark, går sammen med kapacitet på 150.000 kubikmeter trykimprægneret træ.

28-05-2008

To store svenske selskaber, der i forvejen er godt repræsenteret i Danmark, går sammen med kapacitet på 150.000 kubikmeter trykimprægneret træ.


Af journalist Jørgen Hansen

Det bliver stadig vanskeligere at være et mellemled i trævarebranchen – fremover bliver der langt mere direkte kontakt mellem den enkelte trælast og byggemarked.

Nu skæres et grossistled væk, som hidtil har været på det danske marked, når det gælder imprægneret træ.

Det sker, efter at Euroimp AB i Åstorp indgår i en fusion med Jabo Wood Products AB i Tranemo. Hidtil har Euroimp leveret omkring 25.000 m3 trykimprægneret træ til Danmark via grossister, mens Jabos salg på omkring 35.000 m3 til Danmark er sket via Skandinavisk Trælastagentur, STA.

Jabo og Euroimp, der er ejet af Ove Sandström, har netop truffet principbeslutning om at danne et fælles produktionsselskab, hvor ejerandelen bliver henholdsvis 40 og 60%. Den årlige kapacitet bliver på 150.000 m3 imprægneret træ.

Jabo er et datterselskab i Rörvik-koncernen, som STA også er ejet af. Den svenske koncern er atter igen ejet 40% af Södra Skogsägarne og er absolut størst i Sydsverige med omsætning på over 1 mia. kr.

- Vi kommer nu til at stå for imprægneret træ fra det nye fælles selskab og får dermed betydeligt større volumen fra en enkelt leverandør, ligesom vi fortsat vil få fra andre leverandører i Sydsverige, fortæller direktør Richard Primdahl, STA.

- Det er to selskaber, som begge hver for sig har været store i Danmark, men om vi så samlet fra det fusionerede selskab kommer op på 60-70.000 m3 her i landet, kan kun tiden vise.

- Under alle omstændigheder får det en ret markant position på det danske marked, hvor der jo i alt sælges godt 200.000 m3 imprægneret træ. Det er dog ikke til at få helt eksakte tal for, hvor meget der egentlig importeres i alt.

Åben handel

Han oplyser, at agenten i modsætning til en grossist har åben handel og formidler en direkte kontakt mellem producent og tømmerhandel.

- Agenten er normalt leverandørens mand, for vi repræsenterer savværket, men han skal også være konkurrencedygtig og opnå den bedst mulige pris, så han er god ven med kunden. Man kan kalde det en form for ’midtermand’, hvor vi skæver til begge sider.

- Der er tale om åben handel, hvor vi henvender os til f.eks. seks-syv savværker, hvorefter det er op til kunden, hvor han vil købe.

- Agenten formidler så forbindelsen mellem det valgte savværk og kunden, og leverancen foregår direkte mellem disse, ligesom betalingen også foregår direkte mellem savværk og tømmerhandel. Agenten får provision for arbejdet, og denne provision ligger i faste rammer.

- For agenten, der før i tiden sædvanligvis kun havde kontakt med større tømmerhandlere, bliver det stadig mere vigtigt med den personlige kontakt til den enkelte tømmerhandel. Der vil ikke være plads til mellemled fremover, mener Richard Primdahl.


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger