UgensErhverv.dk

Succes for LetLøn

Private virksomheder og offentlige myndigheder skal i fællesskab minimere det administrative arbejde for virksomhederne.

28-05-2008

Private virksomheder og offentlige myndigheder skal i fællesskab minimere det administrative arbejde forvirksomhederne.


En succes har som bekendt næsten altid mange fædre. Men når det gælder statens nye system til indberetning af lønoplysninger, LetLøn, er der noget om snakken. Et tæt samarbejde mellem erhvervslivets organisationer og to ministerier har vist, hvordan store offentlige it-projekter kan udvikles til tiden og den aftalte pris.

- Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes staten, erhvervslivets organisationer og en række private virksomheder at skabe et godt system, der kan lette erhvervslivets administrative byrder. Det er godt partnerskab, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

- Regeringen vil de administrative byrder til livs. LetLøn er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi kan gøre det lettere for virksomhederne. Jeg har selv i oppositionstiden stillet forslag herom og er derfor ekstra glad for, at det nu gennemføres i et godt samarbejde mellem Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

Told- og Skattestyrelsen åbnede tidligere på året for de første tilmeldinger til LetLøn. LetLøn er en gratis service, der elektronisk kan modtage og videresende lønrelaterede oplysninger fra virksomhederne til ToldSkat, ATP, FerieKonto, Det fælles Lønindeholdelsessystem, Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.

Projektets 2. fase er netop afsluttet. Det betyder eksempelvis, at lønmodtagernes ATP og A-skat kan beregnes automatisk, og at indberetninger til systemet kan foretages via internettet.

Visionen for LetLøn er at skabe et konstruktivt samarbejde, hvor alle de private organisationer og offentlige myndigheder i fællesskab minimerer det administrative arbejde for virksomhederne ved at skabe ét sted for indberetning af lønoplysninger. Den vision føres nu ud i livet.



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger