UgensErhverv.dk

Moderat vækst i aktiviteten

Aktiviteten vil stige 1-2,25% om året i perioden 2002-04 inden for bygge- og anlægssektoren, men beskæftigelsen vil være uændret, mener BAT.

28-05-2008

Aktiviteten vil stige 1-2,25% om året i perioden 2002-04 inden for bygge- og anlægssektoren, men beskæftigelsen vil være uændret, mener BAT.


I de kommende år vil der være en moderat vækst i aktiviteten inden for bygge- og anlægssektoren, vurderer Bygge-, Anlægs- og Trækartellet - BAT i en ny konjunkturanalyse offentliggjort mandag 18. november.

Den fortsat høje beskæftigelse i Danmark og udsigten til en økonomisk vækst på omkring 2% om året bidrager til - sammen med høje boligpriser og en fortsat lav rente, at holde boligbyggeriet oppe.

De private bygge- og anlægsinvesteringer stimuleres af lave renter og vækst i især de hjemmemarkedsorienterede erhverv.

Mens den samlede aktivitet i bygge- og anlægssektoren ventes at stige med mellem 1 og 2,25% om året i perioden 2002-04, ventes sektorens beskæftigelse i samme periode at ligge stort set uændret på et årsgennemsnit på omkring 164.400 personer.

Det medfører ventede produktivitetsstigninger på omkring 1,5-2% pr. person om året.

- Der er en vis usikkerhed forbundet med forventningerne inden for bygge- og anlægsområdet, idet boligforliget rummer mange usikkerhedsmomenter, anfører BAT. Boligforliget skal føre til et byggeri på 20.400 boliger om året, hvilket næsten er et par tusind højere end nu.

- Desværre er det stærkt tvivlsomt, om det bliver resultatet af boligforliget. Desuden er de internationale økonomiske forudsigelser forbundet med større usikkerhed end længe.

I bygge- og anlægsbranchen har der ikke været den stigning i produktiviteten, som man kunne have ønsket sig. Produktiviteten vokser langsommere i bygge- og anlægssektoren end i industrien og servicesektoren.

Konklusionen ændres ikke af, at man beregner produktiviteterne på en måde, som tager højde for, at industrien bruger flere maskiner pr. beskæftiget end bygge- og anlægssektoren.

Sammenligning

BAT har opdelt bygge- og anlægssektoren i tre undergrupper - nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlægsvirksomhed, og sammenlignet undergrupperne individuelt med lignende erhverv.


Produktiviteten i nybyggeriet har samlet set ligget flad i perioden 1972-1993, men der har siden været en meget kraftig stigning.

Inden for reparation og vedligeholdelse har stigningen i produktiviteten været relativ beskeden i begge perioderne 1966-1981 og 1988-1998, men der var en kraftig stigning under den økonomiske højkonjunktur i Danmark 1982-1986.

I anlægssektoren voksede produktiviteten pænt i perioden 1966-1993, men faldt herefter frem til 1997. Produktivitetsfaldet blev afløst af en stigning i 1998.

Det er produktiviteten i nybyggeriet, der er steget mest.

Niveauet for produktiviteten i hele perioden 1966-1998 har været lavere i nybyggeriet og inden for reparation og vedligeholdelse end i anlægssektoren.

Det hænger ifølge BAT sammen med, at der bruges flere maskiner i anlægssektoren, og at produktionen pr. beskæftiget (og pr. arbejdstime) derfor bliver højere her.

Produktivitetsniveauet inden for reparation og vedligeholdelse har kraftigt tilnærmet sig niveauet inden for nybyggeriet frem til midten af 1990´erne. Den relativt hurtigere vækst i produktiviteten inden for reparation og vedligeholdelse kan ifølge BAT skyldes, at man har været i stand til at organisere arbejdet bedre og gøre brug af maskiner og ny teknologi.

I 1990´erne er produktiviteten i byggeriet vokset kraftigt - efter en periode med næsten uændret produktivitet, og der er igen blevet en forskel til reparation og vedligeholdelse.

Ved en sammenligning af reparation og vedligeholdelse inden for bygge og anlæg med andre arbejdskraftintensive brancher kan man se, at udviklingen inden for reparation og vedligeholdelse følger udviklingen inden for detailhandel og reparationsvirksomhed.

- Når dette er sagt, er det ikke ensbetydende med, at bygge- og anlægsbranchen ingen problemer har med produktiviteten. Det er bare vigtigt at holde sig den korrekte sammenhæng for øje, fremhæver sekretariatschef Gunde Odgaard, BAT.

jhan




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger