De klassiske vippeporte viger for de mere praktiske ledhejseporte.
28-05-2008
De klassiske vippeporte viger for de mere praktiske ledhejseporte.
Af journalist Lars Solberg
I disse år bliver der udskiftet rigtig mange garageporte i det ganske land. De gamle trævippeporte i garager ved ældre parcelhuse og i boligselskabers garageanlæg har overlevet flere årtier og er nu slidt godt og grundigt ned. De skal skiftes ud. Og ifølge portbrancen er der flere og flere, som vælger at få en ledhejseport i stedet for den klassiske vippeport.
- Er der en trend inden for garageporte, er det helt klart, at ledhejseporten bliver solgt i et meget stort antal. Folk vil have kvalitet, og så er denne type port klart i top, siger Peter Lassen, der er salgsdirektør i Hörmann JPH-Porte A/S.
Virksomheden er en del af den største europæiske portproducent Hörmann fra Tyskland.
Hvert år sælger det danske firma 7500 porte gennem tømmerhandler, store kæder samt landsdækkende forhandlernet.
Den sælger også porte til industrien, hvor det som regel er en entreprenør, der køber portene til nye eller bestående bygninger. Blandt andet har firmaet for nylig leveret samtlige porte til Randers Fragtmandscenter.
Men der ryger rigtig mange porte ud til tømmerhandler, som sælger dem videre til private og håndværkere. Og firmaet er klar til selv store leverancer.
- Vi blinker ikke med øjnene, selv om der kommer en ordre ind på 100 porte, siger Peter Lassen.
Praktiske fordele
Virksomheden leverer både vippeporte og ledhejseporte, men det er klart de sidste, som har størst medvind i øjeblikket, da de har en række praktiske fordele.
Men mange sværger stadig til vippeporten, blandt andet fordi den koster omkring halvdelen af ledhejseporten.
- Det er fristende at købe en vippeport. De er billige, og vippeportene af stål er lette at håndtere både med hensyn til montering og brug. Meget bedre end de gamle af træ, siger Peter Lassen.
Træportene er efterhånden ved at glide helt ud.
- En stålvippeport kan du bogstaveligt talt åbne med en finger. Træporte er meget besværlige. De tager imod vand, hvilket betyder, at de kan være meget tunge. De bliver så lettere igen, når de tørrer. Denne forandring i vægt gør dem næsten umulige at indstille, hvilket ikke er praktisk. En fugtig træport kan fru Jensen kun åbne med besvær. De problemer har hun ikke med de nye vippeporte, siger han.
Men salget af dem har toppet for lang tid siden. I dag hedder den foretrukne vare ledhejseporte.
Folk ønsker kvalitet
- Min vurdering er, at der i ni ud af ti nye byggerier i dag bliver brugt ledhejseporte. Folk ønsker kvalitet, også selv om det koster lidt ekstra, siger salgsdirektøren.
Han mener, at der er mange gode grunde til, at ledhejseporten sælger godt.
- Den er vedligeholdelsesfri og tæt. I dagligdagen betyder det meget, at den ikke skal sættes i stand. Og med hensyn til tæthed er der rigtigt mange brugere, som er trætte af deres vippeport, hvor der kan komme sne, blade og andet ind i garagen, siger Peter Lassen.
Endvidere fremhæver han, at den er indbrudssikker, da det er en helt anden og mere sikker låsemekanisme, der kan monteres i et ledhejsesystem. Salgsdirektørens sidste begrundelse for, at den sælger, er plads.
- En vippeport fylder meget, når den åbnes eller lukkes. Man skal for eksempel parkere et stykke væk fra garagen, når den skal vippes. Men en ledhejseport kan man holde helt op ad den, siger han.
Umiddelbart kan en ledhejseport forekomme som et større stykke teknik, som det kan være besværligt at montere for slutbrugeren. Men det afviser Peter Lassen.
- En lørdag formiddag - så er det klaret. Hörmann er unik på dette område. De har udviklet nogle montagevejledninger, som er meget nemme at forstå og bruge. Proceduren bliver beskrevet med farvelagte tegninger og meget lidt tekst. Så hvis man kan sætte et billede op på en væg, kan man også montere en ledhejseport, siger han.

I de senere år er ledhejseporten blevet meget populær.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger