UgensErhverv.dk

13 tip om totaløkonomi

By og Byg har evalueret ti forsøgsbyggerier - værktøjskasse med 13 løsninger.

28-05-2008

By og Byg har evalueret ti forsøgsbyggerier - værktøjskasse med 13 løsninger.


Danskerne bruger en betydelig del af deres indkomst på boligudgifter i form af husleje, el, gas, vand og varme. Ved at inddrage totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med nybyggeri og renovering kan boligudgifterne ofte reduceres, eller der kan opnås mere kvalitet for de samme penge.

Det vurderer seniorforsker Kim Haugbølle fra By og Byg på baggrund af instituttets evaluering af ti forsøgsbyggerier, hvor en række metoder og værktøjer inden for totaløkonomi er blevet afprøvet.

Totaløkonomi går ud på at inddrage alle fremtidige udgifter, så de økonomiske konsekvenser af alternative løsninger kan sammenlignes. Det gælder afdrag og renter til anskaffelsessummen, såvel som fremtidige omkostninger til forvaltning, drift og vedligehold af ejendommen.

- På baggrund af evalueringen af de 10 forsøgsbyggerier har By og Byg udarbejdet en værktøjskasse med 13 tip om totaløkonomi til byg- og driftsherrer der opfører offentligt støttet byggeri, siger Kim Haugbølle.

Et af de 13 tip går ud på at prissætte de bløde værdier. Det bliver ofte fremført, at totaløkonomi ikke kan inddrage bløde værdier som f.eks. arkitektur og beboernes tilfredshed.

- Det er rigtigt, at totaløkonomi ikke kan afgøre, hvad god eller dårlig arkitektur er. Men det er muligt at vurdere de direkte økonomiske konsekvenser af forskellige arkitektoniske løsninger og afgøre, om det totaløkonomisk er en god eller dårlig løsning.

Et andet tip handler om, hvordan de totaløkonomiske vurderinger kan præsenteres på en let og forståelig måde for beboerne ved direkte at koble de forskellige løsninger til den samlede boligudgift. For hvert alternativ bør bygherren som minimum opstille et anlægsbudget og et driftsbudget hvor den samlede boligudgift er fordelt på hhv. huslejen og de individuelle forbrugsudgifter.

Et tredje tip går ud på, at man i mange situationer kan klare sig med enkle beregninger. Man bør koncentrere sine beregninger om nogle få udgiftsposter, som enten betyder meget for anskaffelsessummen eller for driftsudgifterne. Især udgifterne til energi spiller en stor rolle for driftsudgifterne, ligesom levetiderne for bygningsdele er af stor betydning.

Et fjerde tip er at gøre bygningsejeren bevidst om behovet for driftsmidler. Alene dét at arbejde med totaløkonomi kan altså i sig selv resultere i besparelser.

- Hvis de totaløkonomiske principper skal føres ud i livet, er det vigtigt, at man har værktøjerne i orden og en strategi for, hvordan man vil gøre, siger Kim Haugbølle.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger