UgensErhverv.dk

Logistikopstramning belønnet

Tre virksomheder fik pris for opstrammet logistik.

28-05-2008

Post Danmark uddelte pris til tre virksomheder, der har forbedret logistikken.


Sagsbehandlingstiden faldt fra 42 dage til 12 dage. Lavere sygefravær og højere motivationsniveau hos medarbejderne. Produktiviteten øget med 15-20%.

Det var nogle af argumenterne for, hvorfor Post Danmark havde udvalgt tre virksomheder som modtagere af deres nye Supply Chain-pris, der bliver givet som belønning for en forbedret logistik via SCM (Supply Chain Management).

Supply Chain Prisen 2003 blev uddelt i tre kategorier:

Handels- og servicevirksomheder med en omsætning under 200 mio. kr. årligt:

- Vinder blev Automotive Service Denmark A/S, som er i brugtbilbranchen - specielt brugte leasingbiler. Dommerne fandt, at virksomheden ved at bruge SCM har skabt et bedre forretningsgrundlag. Blandt resultaterne kan nævnes, at sagsbehandlingstiden faldt fra 42 dage til 12 dage, og at en kunde fik en tidsbesparelse på mere end 5000 arbejdstimer pr. år.

Målbevidst indsats
Handels- og servicevirksomheder med en omsætning over 200 mio. kr. årligt:

- Vinder blev Coop Danmark. Dommerne fandt, at det gennem en målbevidst indsats var lykkedes Coop Danmark at ændre et image som gammeldags, traditionel logistikafdeling til at være forandringsvillig og omkostningsbevidst. Det har blandt andet betydet markante produktivitetsforbedringer og driftsbesparelser. Blandt logistikmedarbejderne er sygefraværet faldet og motivationsniveauet steget.

Produktionsvirksomheder med omsætning over 200 mio. kr. årligt:

- Vinder blev Gate Gourmet Scandinavia. Virksomheden har ifølge dommerne vist, at der kan ligge store potentialer i en total restrukturering og forenkling af forsyningskæden samt i de understøttende IT-systemer, når der fordomsfrit tages udgangspunkt i forretningsmæssige analyser og overvejelser. Blandt resultaterne kan nævnes en stigning i logistikcentrets produktivitet på 15-20% og en samlet besparelse på et tocifret millionbeløb, der deles med kunderne i form af lavere enhedspriser.

Der blev endvidere uddelt en særlig pris til studerende for årets hovedopgave inden for SCM. Prisen, som er på 20.000 kr., gik til Tore Christian Jensen og Nikolaj Aarøe Nielsen fra DTU.
-ls

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger