UgensErhverv.dk

Cykelarena genopføres

Ansvaret for sammenstyrtning endnu ikke placeret, men nu er genopførelsen i gang.

28-05-2008

Ansvaret for sammenstyrtning endnu ikke placeret, men nu er genopførelsen i gang.

Af journalist Lars Solberg

Fredag 3. januar 2003 skete der en ulykke, der ikke måtte ske. Taget på den store cykelarena Siemens Arena i Ballerup kollapsede. Takket være tidspunktet på døgnet skete der ikke nogen personulykker. Efter 11 måneders tovtrækkeri er genopbygningen nu gået i gang, på trods af at det endelige ansvar for de to knækkede limtræsspær endnu ikke er placeret.

Det er ingeniørfirmaet COWI, der står i spidsen for genopbygningen. Firmaet er blevet hyret af kurator i konkursboet, advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted.

Advokat Ole Borch fra kurator vurderer, at reparationen af det sammenstyrtede tag vil koste mellem 25 og 30 millioner kroner.

Det er ikke afgjort, hvem der skal betale regningen, da det juridiske efterspil endnu ikke er slut.

I øjeblikket kører en voldgiftssag, hvor hovedentreprenøren Hoffman og limtræ-leverandøren Limtræ Danmark er ved at afklare den endelige ansvarsfordeling for ulykken.

Men det er nu aftalt, at COWI går i gang med genopbygningen. Regningen vil senere blive fordelt alt efter udfaldet af voldgiftsagen.

Forstærket konstruktion
Årsagen til ulykken er tidligere afklaret af skønsmænd, der konkluderede, at der var sket en beregningsfejl i projekteringen af hallen.

Og der ligger nu en detaljeret genopbygningsplan.

Ifølge COWI bliver det nye tag forstærket af kabler, der overtager størstedelen af trækket i hele spærfoden. På den måde opnår man en konstruktion med en bæreevne, der opfylder normernes krav.

Projektleder Jørgen Strabo fra COWI uddyber i en pressemeddelelse fra firmaet:

- Forstærkningsprojektet går ud på, at man på hver side af spærfoden monterer et forspændt kabel, der træder på enden af spærets hoved. Det vil sige, at kablerne forankres til oversiden af spærhovedet. På den måde kan man reducere trækkræfterne i spærrets svageste dele, som er den nedskårne ende af foden, tagfodforbindelsen, og selve foden.

Taget på Siemens Arena, der nu hedder Ballerup Superarena, forventes at stå færdig i starten af 2004, hvor hallen igen kan komme i brug. Det er ikke afklaret hvem, der skal drive hallen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger