Dansk Byggeri med i kredsen af udbydere.
28-05-2008
Lederuddannelsen for ejerledere, som TEKNIQ og HTS-A lancerede for et år siden, har nu fået en ny partner. De to organisationer har inviteret Dansk Byggeri med ind i kredsen af udbydere.
Det var et længe udtrykt behov, der sidste år blev tilfredstillet, da TEKNIQ og HTS Arbejdsgiverforeningen i fællesskab udviklede en ny lederuddannelse for virksomhedsejere. Og tilbagemeldingerne fra det første hold, der nærmer sig sin afslutning, tyder på, at man har ramt plet, hvad indhold og form angår.
- Der var et stort behov for en uddannelse for ledere, der ejer deres egen virksomhed. Behovet gælder selvfølgelig ikke kun for virksomheder i den tekniske installationsbranche og i servicebranchen. Det findes selvfølgelig også blandt medlemmerne i Dansk Byggeri. Vi glæder os derfor over, at vores uddannelse nu også kan komme denne gruppe til gode, siger Flemming Nielsen, udviklingschef i TEKNIQ.
Ejerlederuddannelsen er bygget op omkring syv moduler á to dage og strækker sig over ni måneder, hvor deltagerne bl.a. skal udarbejde et virksomhedsudviklingsprojekt, der strækker sig over hele forløbet.
Uddannelsen rummer emner som ledelse og værdier, økonomi, strategisk planlægning, organisering, branding samt medarbejderpleje. Perspektivet i uddannelsen er ’lederen som menneske’.
Målgruppen for ejerlederuddannelsen er ejere og ledere i mindre eller mellemstore virksomheder, der minimum har tre års erfaring som leder og ejer af virksomheden.
Inden uddannelsens start skal deltagerne gennemføre en samtale med en konsulent for at afdække forventninger og mål for uddannelsen.
-po
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger