Tømmerhandler/byggemarkeder må ikke blive skuffede, når de går ind på ByggeBasen.
28-05-2008
Tømmerhandler/byggemarkeder må ikke blive skuffede, når de går ind på ByggeBasen, siger leverandør, der mener, at det er en god markedsføringsplatform
Af journalist Jørgen Hansen
Brugerne må ikke blive skuffede, når de går ind på ByggeBasen, og derfor skal der være både billede og en god beskrivelse af de enkelte produkter, så tømmerhandler/byggemarkeder får den information, de har behov for.
Det siger projektleder Jesper Ridderberg, Sækko Industri A/S, der er specialist i produkter til personlig beskyttelse.
Sækko Industri er blandt de leverandører, som har søgt at lægge så fyldestgørende katalogdata som mulig ind på ByggeBasen.
- Flest mulige data skal være tilgængelige for brugerne, og så er opdateringen særdeles vigtig, så informationerne hele tiden er up to date.
- Hvor mange leverandører har valgt at have direkte link fra databasen til deres egen hjemmeside, har vi valgt at taste dataene direkte ind i ByggeBasen.
- Det har været en bevidst satsning, idet vi dermed sikrer, at dataene nemt kan føres videre til kædernes økonomi- og bestillingssystemer. Vi har selv en hjemmeside, hvor vi præsenterer os selv, men den er endnu ikke så udbygget, bl.a. fordi der på koncernniveau arbejdes på en fælles web-løsning, fortæller Jesper Ridderberg.
- Naturligvis er det et større arbejde at lægge så mange data ind og konstant opdatere dem. For vores vedkommende er der tale om 2600-2700 varenumre, men vi mener, at det er kræfterne værd og er i fuld gang med at udvide det sortiment, vi markedsfører via ByggeBasen.
Samtidig er databasen kommet et stort skridt videre, efter at der er blevet etableret en fælles EDI-standard for byggevarer. Det har givet enklere tilgang til den elektroniske dokumentudveksling inden for byggevarehandelen.
- Det betyder, at tømmerhandler/byggemarkeder ikke bare har nem og hurtig adgang til alle produktdata, men også at de respektive økonomi- og lagersystemer inden længe kan tale sammen, så der kan afgives ordre elektronisk. På sigt vil det gøre arbejdsgangen væsentlig lettere både for disponenterne i tømmerhandlen/byggemarkederne og for os som leverandør.
Fælles mål
-ByggeBasen er ikke en handelsplatform, men derimod en god markedsføringsplatform, da vi på denne måde kommer ’ind’ i den enkelte butik. Som en udstilling af produkter er det ideelt. Til gengæld er der ikke tale om decideret e-handel, og vi har fortsat på visse tidspunkter enormt pres på telefonerne med indtelefonerede ordrer, som i høj grad også fortsat kommer via fax.
- For os som leverandør gælder det om at være den bedste samarbejdspartner. Det er vi bl.a. ved at give så gode og fyldestgørende katalogdata på ByggeBasen som muligt. Desuden giver vi dokumentation for, at produkterne er i orden.
- Hertil kommer naturligvis, at de rigtige produkter skal ud på den rette hylde. Selv om vi har en vis egenproduktion, er vi i bund og grund en grossist, og den viden, vi har om produkterne, skal stilles til rådighed for tømmerhandler/byggemarkeder for at få maksimal effekt.
- Og endelig handler det hele jo ganske enkelt om at skabe den største omsætning og højeste dækningsbidrag for den enkelte forretning rundt om i landet, fastslår Jesper Ridderberg.
Årets Leverandør
TUN og ByggeBasen introducerer prisen Årets Leverandør, der vælges af TUN’s medlemmer. Det er først til december, der stemmes om, hvem der skal være Årets Leverandør, så leverandører, der kun er med i basisudgaven, kan altså fortsat nå at blive opgraderet til ByggeBasen og være blandt dem, der er med i afstemningen.
Vinderen samt de fire leverandører, som kom nærmest, bliver præsenteret på TUN’s årsmøde i februar 2004.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger