UgensErhverv.dk

Badeferie i København

Hotelværelser inspirerer til anvendelse af badeværelset som opholdsrum.

28-05-2008

Hotelværelser inspirerer til anvendelse af badeværelset som opholdsrum.

Af Niels Nielsen

Suiterne i de to nyåbnede københavnske hoteller, Clarion Hotel i Sydhavnen og Hotel Skt. Petri i det tidligere Daells Varehus, er indrettet, så badeværelserne indgår i tæt sammenhæng med værelsernes opholdszone.

Måske en naturlig konsekvens af hotelværelsets komprimerede funktioner på et lille areal, men også en påmindelse om badeværelsets indlysende kvaliteter som opholdsrum. En forfriskende inspirationskilde til boligbyggeriet, hvor placeringen af badeværelset i lejlighedsplanen alt for ofte er nedprioriteret som et minimalt areal uden tilgang af dagslys.




I et af de store hjørnesuiter ud mod Nørregade i Skt. Petri Hotel står badeværelset i direkte forbindelse med hotelværelsets opholdszone. Adgangen sker gennem en tofløjet dør med glasfyldninger, der udover at skabe visuel forbindelse mellem de to zoner inviterer til, at man træder indenfor og bruger rummet. Badeværelset er delt i to afdelinger, så badefunktionen er adskilt fra toilettet. Badekarret er dristigt placeret foran vinduet, der har samme store størrelse som hotelværelsets øvrige lysindtag og bader rummet i sollys. – Foto: Tom Bartho.



I et af suiterne på Skt. Petri Hotels øverste etage er badekarret placeret, så udsigten over Hovedstadens tårne kan nydes samtidig med det varme karbad. Efter badet kan man gå ud gennem den tofløjede glasdør og lade sig soltørre på den store tagterrasse. – Foto: Niels Nielsen.



De fire suiter i Clarion Hotel i Sydhavnen er placeret halvt ude i en stor glaskarnap med skrånende sider i bygningens østgavl. Suiterne er indrettet, så værelsernes opholdsdel ligger i glaskarnappen, mens den private afdeling med seng og badeværelse er placeret bagerst inde i selve hotelbygningen.



Badeværelset er opbygget med vægge helt i glas, der tydeliggør rummet som en integreret del af hotelværelset ved at skabe visuel kontakt mellem de to zoner. Glasvæggene trækker dagslyset ind i rummet, selv om det ligger midt i planen, og giver samtidig udsyn inde fra rummet til omgivelserne. Indvendigt i badeværelset går glasset igen i form af en buet glasdør ind til brusekabinen og et stort spejl på bagvæggen, der genspejles i glasvæggene og giver en optisk forstørrelse af det lille rum.
En vovet udformning af badeværelset, der på trods af fine rumlige kvaliteter og beskyttende translucente behandlinger af glasset nok ikke lige med det samme bliver standard i almindelige boliger. – Foto: Tom Bartho.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger