UgensErhverv.dk

35 lastvognstog med limtræ om ugen

Planlægning af transport er meget tidskrævende.

28-05-2008

Planlægning af transport er meget tidskrævende.


Han er en af dem, der har mest kontakt med kunderne, når han besvarer spørgsmål omkring transporten af ordrer. Han er en travl mand, der planlægger mindst 35 limtræstransporter om ugen.

Anders Rishøj har været ansat hos Limtræ Danmark som kørselskoordinator siden 1999. Han har ansvaret for al transport fra de tre fabrikker i Hirtshals, Bredebro og Svebølle. Transporterne går til seks lande – Danmark, Tyskland, Holland, Polen, England og Irland.

- Al transport ud af landet har deadline en bestemt dag om ugen. Jeg sammensætter løbende de ordrer, der skal på samme bil, så læssene bliver så optimale som muligt. Herefter sendes kørselslisterne til vore speditører, oplyser Anders Rishøj.

I øjeblikket har han ugentlig tre-fire læs til England, to-tre til Holland samt seks-syv til Tyskland. Polen ligger lige nu lidt stille, hvilket også var tilfældet sidste år. Det ventes, at leverancerne kommer senere på året ganske, som det var tilfældet i 2002.

Dag-til-dag levering

Planlægning af transport i Danmark er meget tidskrævende, fordi Limtræ Danmark kører et system med levering fra dag til dag.

Det gælder dog kun lagervarer. Dagligt har jeg fem-seks læs, som skal køres ud i Danmark, og der går meget tid med at lave og pakke læssene. På hvert læs er der omkring 15 forskellige aflæssesteder, så vores chauffører har en hård og krævende arbejdsdag, siger Anders Rishøj.

Limtræ Danmark har ikke selv biler, men har indgået aftaler med tre transportører. Torben Rafn fra Sommersted servicerer Danmark og Tyskland, KJ-Transport fra Bredebro servicerer Danmark, Tyskland, Holland og Polen og KS-Transport fra Egholt servicerer Danmark, England, Irland og Polen.

Sidst ind først ud

Når det drejer sig om læsning af limtræsordrerne, gælder SIFU-princippet i bogstaveligste forstand. Den ordre, der læsses sidst, skal først ud, den næstsidste skal ud som nr. to osv.
@brød2:Det er rutinerede hænder, der ved hjælp af en fjernbetjent styrepult håndterer den store traverskran frem og tilbage efter de ofte mange forskellige dele, der udgør en limtræsordre.

Det er blevet lettere at læsse – meget lettere end tidligere. Kranen foretager alle løft, men medarbejderne går mange kilometer og kravler meget op og ned af trailerne, når bjælker eller søjler skal ’bakses’ det sidste stykke på plads.

- Det kræver stor omhyggelighed at arbejde i læsseafdelingen. Vores fornemste opgave er at holde antallet af reklamationer nede ved at sikre, at alle de enkeltdele, der hører til en ordre, kommer med og bliver læsset i den rigtige rækkefølge, så kunden ikke står og mangler noget, fortæller en af de mest rutinerede læssere på Lilleheden Limtræ Danmark, Ivan Jensen.

Seks mand udgør det samlede læssehold, og der arbejdes to og to sammen. Foruden Ivan Jensen er det Jan Høier Sørensen, Nicolaj Kristensen, Ole Steffensen, Søren Myrup og Flemming Andresen.

-jhan




Et nyt læs limtræ ruller ud fra Lilleheden Limtræ Danmark i Hirtshals.

Anders Rishøj har travlt med planlægningen af de mange transporter.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger